Previous Page  145 / 249 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 145 / 249 Next Page
Page Background

Spionage, korruption og intriger i Frederiks 4.s København

143

F a n g e n

Om postskriver Bendix Jørgensens tidlige år er der ikke bevaret så mange

oplysninger. Erlund beskriver ham et sted som et »fattigt barn«, han havde

taget under sine vinger og skaffet ind i postvæsenet

.3

På Københavns

Danske Brevpostkontor havde Bendix siden 1712 ført postprotokollerne,

dvs. nummererede bilag over alle afsendte breve, men han var også blevet

oplært i sin herres »geheime forretninger«, den særlige kunst at åbne,

afskrive og genlukke forseglede breve uden at modtageren anede uråd.

Han havde deltaget i spionagen mod Magnus Stenbock, hvor han bl.a.

havde hjulpet med at skrive falske tilføjelser eller rettelser i fangens og

hans korrespondenters breve, og han havde med sin herre fulgt med

hæren til Stralsund for at bistå i organiseringen af feltposten under krigen.

Bendix Jørgensen var en fuldt udlært postspion.

I 1719 så tingene imidlertid sorte ud for Bendix. Fristelsen var til­

syneladende blevet for stor, da han i et pengebrev havde fundet en pen­

geveksel på 900 rigsdaler til en norsk købmand. Bendix havde stukket den

til side men var blevet afsløret og sad nu fængslet i arresten på Nytorv

for en forbrydelse, der kunne koste ham en dødsdom. I sin ulykkelige

situation forfattede fangen nu et brev til kongen, der afsluttedes med et

undskyldende »ps«. Her skriver han, at brevet var skrevet kl. 3 om natten,

»thi for Erlunds spioner, kan [jeg] om dagen intet skrive, hvor om dette,

allernådigste konge, er skrevet så slet, thi at renskrive samme kan jeg for

omtalte mennesker ej komme til, thi de stedse hænger over mig«. Med

rette, for brevet indeholdt et ødelæggende angreb på hans herre. Et

fortvivlet forsøg fra Bendix på at opnå kongens gunst i sidste øjeblik

.4

H æ d e r e n

Bendix Jørgensen indledte sit brev med at forsøge at så tvivl om Christian

Erlunds position hos kongen. Baggrunden var, at Erlund selv havde taget

æren for al den succesfulde spionage og havde glemt at nævne Bendix, der

med stort »møje, arbejde og nattevågen« havde afskrevet og manipuleret

grev Stenbocks breve. Han hævdede, at »jeg er den som umærkeligt med

ham har været et instrument til grev Stenbocks ruin« og for at bevise sin

medvirken bragte Bendix omhyggeligt detaljer om de overvågede per­

soners dæknavne, brevpakker og datoer i forløbet.

Allerede fire år tidligere havde en anden aktør, spionen Aron

Goldzieher, der stod for at sende grev Stenbocks breve ad hemmelige

kanaler, men i realiteten var Erlunds dobbeltagent, forsøgt med en lignende