148 / 249
1 4 6
Sune Christian Pedersen
Anklagen fra Bendix Jørgensen gik på, at Erlund indtil flere gange i
1715 havde benyttet sin stilling som fungerende feltpostmester til i lejren
i Stralsund at bryde og afkopiere kongens breve. Selv da der opstod mis
tanke og indløb klager om, at kongens breve kom frem i beskadiget stand,
fortsatte Erlund, idet han blot svarede, at man herefter skulle lade alle
kongens breve sende »under hans kuvert«, dvs indlagt i Erlunds egne
forseglede kuverter, så det ikke kunne spores, at brevene var til eller
fra kongen. I øvrigt en hel almindelig praksis i internationalt diplomati.
Erlund skulle nok sikre dem mod åbning. Undersøgelser blev der ifølge
Jørgensen intet af fra Erlunds side, »såsom han selv var skyldig derudi
«.10
Bendix havde imidlertid efter eget udsagn selv skaffet beviser for
Erlunds ulovlige brevåbning ved en manøvre, der ikke lod hans mester
meget efter. Bendix beretter, hvordan han og Erlund sad ved et bord, da
Erlund fik kongens brev, der skulle sendes af sted med posten. Erlund be
gyndte at pille ved brevet, sendte så Bendix ud, men kaldte ham ind igen
senere. Bendix kunne på tværs af bordet se, at hans herre var begyndt at
kopiere kongens brev. Ved en anden lejlighed, da Erlund havde nået at
kopiere de første par linjer af et af kongens breve, blev postspionen kaldt
til hoffet. Han tog konvolutten med sig og bad Bendix om at kopiere brevet
færdigt, i det han pålagde ham »med en forfærdelig ed at være tro og tavs«.
Den snu postskriver gjorde nu kopien færdig, men for at sikre sig kopien
med Erlunds håndskrift, skrev han en ny kopi, som han gav sin herre. Den
første kopi havde han spildt blæk ud over og derfor revet i stykker, løj han.
For en sikkerheds skyld havde han skrevet et tredje brev, som han havde
hældt blæk ud over og revet i småstykker. Kopien, der beviste, at Erlund
egenhændigt havde spioneret mod kongen, gemte Bendix i en dobbelt
konvolut, som han først overlod til en kammerat i lejren, men hentede
den igen næste morgen af bare nervøsitet. På resten af rejsen gemte
Bendix kopien på brystet, indtil han kom hjem til København. Her, i den
øverste skuffe i Bendix’ skrivebord, lå brevet, indtil Erlund beslaglagde det
sammen med postskriverens øvrige papirer
.11
Væk var altså beviset —tilbage var en undren over, hvorfor Erlund
havde ladet sin postskrivers bopæl ransage. I kommissionens papirer ligger
to breve til Erlund fra indsatte i slutteriet , der advarer ham mod den
forestående anklage. Navnlig en indsat baron von Recke kunne meddele
meget detaljeret om Jørgensens trick med brevet i Stralsund, herunder
at Jørgensen havde revet et af Erlunds andre breve i en million stykker
og meget affekteret vist det til Erlund for at narre denne til at tro, at han
frygtede sin herres vrede over sin klodsethed. Bendix Jørgensen havde