153 / 249
Spionage, korruption og intrigeri Frederiks 4.s København
151
opkrævningerne af brevporto, da postvæsenet og de enkelte postkontorer
snart skulle forpagtes bort igen.
Det var altså også i postmesterens egen interesse at sænke portoen, da
han på samme måde som Erlund ville få en større del af overskuddet fra sit
eget kontor. Hertil føjede Erlunden forblommet trussel til de postmestre,
der ikke ville samarbejde. Endelig kom han med en kraftig opfordring
til, at postmesteren holdt alting for sig selv, og straks sendte brevet retur
hvorved Erlund altså i en håndevending fik bortskaffet ethvert bevis.19
Postmestrenes svar på kommissionens spørgsmål varierede stærkt.
Nogle svor aldrig at have set eller hørt om et sådant brev. Andre kunne
vagt huske noget om et brev fra Bendix om forpagtningen, men ikke noget
om indholdet. Deres svar bar præg af, at de også selv var under mistanke,
da de jo muligvis var personligt delagtige i bedrageriet. Postmester Ulrik
Bles i Odense tilføjede f.eks. i sit svar, at han anså beskyldningen for at
være en af Bendix’ »udstuderede finesser til hans herres nachdel«. En del
havde som han fået et brev, men efter deres udsagn straks kasseret det.
Andre igen kunne imidlertid underbygge Jørgensens udsagn. Post
mester Frausing i Ribe berigtigede alt, men tilføjede, at Bendix Jørgensens
håndskrift i brevet virkede fordrejet. Postmester Duborg i Flensburg
Det danskepostvæsen var i 1700-tallet delt i to organisationer: Brevposten, der befordrede
breve, og agendeposten, der befordredepakker, personer og værdierp å de langsommere vogne (at
»age« betyder at »køre«). På det senere oliemaleri a f Frederik F.C. Thøningfra 1832 ses en
postvogn ved Haderslev Dam.
©
Post <&Tele Museum.