155 / 249
Spionage, korruption og intriger i Frederiks 4.s København
15 3
havde gennemskuet, hvad der foregik. Den 23. december skrev han et
rasende brev til Gangloff. Han var tilsyneladende ligeglad med, at det ville
blive opsnappet, hvad det også blev. For brevet ligger i kommissionens læg
med opsnappet post. Ja, det er mest tænkeligt, at brevets egentlige adressat
var kommissionen, dets truende tone taget i betragtning.
Erland afslørede, at han vidste, at hans breve var blevet udtaget i
Roskilde og sendt med kurer (selvfølgelig uden om postvæsenet) tilbage
til kommissionen i København, hvilket må have fået det til at løbe koldt
ned ad ryggen på såvel postmester Otzen som hans generalpostdirektør.
For hvor havde Erlund dét fra, (hvis ikke ligefrem fra Otzen selv?). Erlund
skrev, at det utvivlsomt måtte være sket uden kongelig permission, hvad
dog ikke var korrekt.
Morsomt er det selvfølgelig også at læse, hvor nært han af alle til
syneladende tager sig det, at nogen uberettiget har læst hans private post,
»til min æres formindskelse og blamering, ikke blot i hele Danmark og
Holsten, men overalt i Europa«. Djævelen tage kongens »falske aposde«;
mine fjender synes virkelig at gøre sig umage, skriver han. I resten af brevet
bedyrer han sin uskyld over for Gangloff og opremser sine tro tjenester
for fædrelandet, hvilket uanset udsagnets sandhedsværdi forekommer
mildt sagt overflødigt over for hans nære ven og svoger. Brevet var uden
tvivl rettet et andet sted hen.21
Der forekommer da heller ikke flere opsnappede breve i kommis
sionens papirer efter dette brev, der tilsyneladende satte en effektiv
stopper for kommissionens »postspionage«. Erlund og hans folk fandt
uden tvivl andre veje, under betroede mænds kuverter eller måske med
agendepostmesteren eller andre rejsende.
Peder Marquard Otgen (1688-1759), postmester
i Koskilde. Under Erlund-sagen i 1719 var han
tillige rådmand i byen. Udateret oliemaleri, ukendt
maler.
©
Post <&Tele Museum.