159 / 249
Spionage, korruption og intriger i Frederiks 4.s København
157
Buck med den først afgående post, så kunne bevise sin uskyld. Bendix ville
ifølge Buck gerne selv have skrevet, men turde ikke »formedelst vagten,
som alle tider står ham for øjne«.28Faderen skulle give pakkerne personligt
til Jens Riis, postmester i Kolding. Skulle han allerede have sendt pakkerne
med en skipper, bad Buck om dennes navn.
Brevet virker mere end en smule mistænkeligt, men den bekymrede
fader tøvede ikke med at sende pakken til sin søn. Få dage senere modtog
han et nyt brev fra Jeppe Buck, der denne gang advarede ham mod at
sende pakken. Det var ikke Bendix men derimod Erlund, der havde
forfattet brevet og tvunget sin tjener til at sende det, skønt »jeg krympede
mig meget derved«, som Buck skrev, da brevet angik »konge og mit kære
fædreland«. Buck undskyldte sig med, at han gerne ville have sendt et
advarselsbrev med samme postgang som det første brev. Men han havde
ikke haft tid, og gjorde det i øvrigt klart, at Bendix ikke var i fare.29
Erlund fik siden Grill til at skrive en erklæring om, at Jørgensen selv
havde skrevet kladden til Bucks brev, at Buck løj i sit andet brev, og at han
siden havde erkendt det og ved ed lovet at fortælle »sandheden« overfor
kommissionen. Erlund stolede aldrig på Jeppe Buck, øjensynligt heller ikke
helt på Jens Riis. Ganske vist sendte han Riis et brev, hvor han beskrev
sagen og bad ham opsnappe Bucks og Jørgen Bendixens breve og sende
dem til postmester Rasck i Korsør, der så skulle sende dem videre. Men
han bad samtidig Venninghausen i Haderslev opsnappe brevet fra Jørgen
Bendixen til Jeppe Buck samt Bendix Jørgensens øvrige korrespondance,
der passerede gennem postkontoret i Haderslev, og derefter sende det til
Erlund. Sært, for uanset om Jørgen Bendixen valgte at indlevere brevet i
Kolding eller Haderslev, ville det passere Haderslev.30
Mens Riis ikke opsnappede noget, lykkedes det Venninghausen at
opsnappe flere breve for Erlund, herunder et fra Jørgen Bendixen til
Jeppe Buck. På den måde forsvandt endnu en del af beviserne i sagen.
Det er uden tvivl denne opsnapning, der har gjort Venninghausen så ner
vøs, at han siden hen fortalte kommissionen mere end nogen anden jysk
postmester. I længden holdt hans nerver ikke til at opsnappe breve for
begge partier i sagen.31
For at være helt sikker overvågede Erlund, formentlig via bestikkelse,
Bendix Jørgensen i arresten. Fra de indsatte fik han fremskaffet vidnesbyrd
om en række beskyldninger mod sig, fremsat af Bendix Jørgensen i
fængslet, og det indleverede han i kommissionen den 8. januar 1720 for
at få standset Jørgensens »daglige discours«. Bl.a. skulle Jørgensen have
mistænkt Erlund for at ville forgive ham i fængslet.32