162 / 249
1 6 0
Sune Christian Pedersen
Arrestforvarer Sørensen kom omsider på sporet af korrespondancen,
måske takket være Erlunds spioner, og Bendix blev anbragt i isolation i
en celle, hvor der var seng og bænk, men intet bord, »dog er der så lyst, at
han kan skrive hvad han vil«.36Han så nu kun en udvej til at redde sit liv:
at forsøge, trods alt hvad der var sket, skrevet og sagt, at forsone sig med
Christian Erlund.
Bendix Jørgensen indsendte den 20. juni 1721 en bønskrivelse, hvori
han dristede sig til »som ormen at krybe« for kongen i håb om nåde, og
trak alle sine beskyldninger mod Erlund tilbage. Han havde været en brik i
et større spil, hvor tre navngivne personer, feltkasserer Christen Sørensen,
generalpostamtssekretær Niels Müller og Københavns postforvalter
Clausen, stod bag. Bendix var blevet lovet frihed samt generalpostdirektør
Münchs nåde, hvis han anklagede Erlund for spionage. Erlund var uskyl
dig i alle punkter.37
Det hele var ifølge Bendix et spil skabt af Erlunds dystre misundere.
En forklaring, der faldt Frederik Rostgaard mere end en anelse svær at
tro. Kommissionen genoptog nu sit arbejde for at komme til bunds i den
mystiske tilbagetrækning af anklagen.38
Kommissionen fandt, at Erlund allerede i vinteren 1719-20 øjensyn
ligt havde arbejdet aktivt for at hindre, at anklageren i sagen om den nor
ske veksel, N. Burmester, skulle lade sagen mod Jørgensen falde. Den 29.
januar 1720 skrev Erlund til byfoged Enevold Bruun og bad ham arrestere
Bendix for hans regning, hvis Burmester skulle lade Bendix komme ud af
arresten. Nogle uger forinden havde Bendix forsøgt at få grev Holstein-
Holsteinborg til at anbefale en bønskrivelse til kongen, hvori han oplyste,
at Burmester som følge af Erlunds intriger nægtede at modtage kaution
for ham, så han kunne blive løsladt. På den måde ville Erlund kunne be
vare presset mod Bendix, hvilket lykkedes til fulde med dødsdommen.
Hvis det er sandt, viser Erlunds pres på anklageren imidlertid, at denne
opfattede sagen mod Bendix som spinkelt underbygget, hvilket kan be
styrke mistanken om, at hele vekselsagen var et komplot fra Erlunds side.39
Op til Jørgensens tilbagetrækning af sine anklager mod Erlund havde
postskriveren tilsyneladende selv henvendt sig til ham med undskyldende
breve. Heri fortalte Jørgensen, hvorledes Sørensen, Müller og Clausen
var mødt op i arresten for at overtale ham til at angive Erlund. Erlund
anbefalede ham da at indsende en bønskrivelse til kongen. Der var dog
mildt sagt uklare detaljer i sagen, navnlig et brev fra Bendix Jørgensen
til hans beskikkede forsvarer, Anders Windeløv, skrevet samme dag som
hans første undskyldende brev til Erlund. A f brevet til Windeløv fremgår,