Previous Page  168 / 249 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 168 / 249 Next Page
Page Background

Henvisninger

166

1

Denne artikel udspringer af min ph.d.-afhandling og efterfølgende bogudgivelse

med tiden »Brudte segl« (Pedersen, Sune Christian, Brudte segl. Spionage og censur

i enevældens Danmark, Post & Tele Museum Skrifter 7, København 2008), et studie

af den enevældige stats overvågning af brevposten og, i bredere perspektiv, af infor­

mationsstrømmene i samfundet.

2 En hovedkilde - om end en anelse suspekt - til Erlunds liv er hans selvbiografiske

manuskripter, som han skrev og indsendte til kongerne Frederik 4. og Christian 6. i

perioder, hvor han var truet eller faldet i unåde. Manuskripterne findes (ligesom de

øvrige citerede kilder) i Rigsarkivet, Danske Kancelli, D l44 —»De erlundske papirer

og kommissioner 1719-51«. Se Pedersen 2008: 429-32 for en kildekritisk diskussion

af manuskripterne.

3 Erlunds Manuskript 1732 s. 103 (DK, D144-1).

4 Jørgensens anklageskrift 28.9.1719, D144A, bilag nr. 26.

5 Erlunds Manuskript 1732 s. 135 ff.

6 Sjællandske missiver 2.10.1719, nr. 311; D144A, nr. 50.

7 D144A, II, 2, Missive til kommissionen 16.10.1719.

8 Ibid. Nr. 51 (Sjællandske Missive af 2.3.1720). Om forsikringspatenterne, se s. 142.

9 Ibid. Nr. 59 (Sjællandske Missive af 19.12.1720 til Münch og Rostgaard —Bartholin

var kørt ud på et sidespor i kommissionen på dette tidspunkt, se ndf).

10 D144A, IV, Rostgaards betænkning af 6.2.1721, pkt. 1. Kommissionen hørte i

forbindelse med sagen om det »ilde konditionerede« brev en række personer, som

kommerceråd Laurids Baggesen havde meddelt om sagen, bl.a. kammertjener Iver

Andersen. Ingen kunne dog bringe afgørende nyt i sagen, der selvfølgelig også var

blevet syltet af Erlund selv (Ibid. pk. 8).

11

Ibid. pkt. 2.

12 D.A von Recke til Erlund, udat. (ifølge seddelregistraturen er brevet skrevet

16.10.1719 (hvilket må bygge på en tidligere registrering af arkivet, hvor brevets

konvolut stadig har været bevaret), dermed har Erlund først fået advarslen to uger

efter sagens begyndelse. Hvordan kommissionen er kommet i besiddelse af brevet

(13.1.1720), der må have tilhørt Erlund, er gådefuldt), D144A, A II, 12, Vb.

13

Nørby, Toke, Den danske postetat 1624-1927, Århus 2008 s. 88.

14 Rostgaards betænkning 6.2.1721, pkt. 4 og 5. Postforvalter Clausen, der havde hørt

om åbningerne af kongens og prins Carls breve fra Jørgensen og Grill, omtaler dette

i kommissionsprotokollen d. 2.11.1719.

15 D144A, Protokollen: 109. Forhør over Jeppe Buck. Dette synspunkt findes også hos

Bruun, Christian, Frederik Rostgaards Liv og Levnet, Kbh. 1870: 175.

16

Fritz, Paul, ’’The Anti-Jacobite Intelligence System of the English Ministers,

1715-1745”,i: HistoricalJournal nr. 16,1973:272-78; Kalmus, Ludwig, Weltgeschichte

der Post, Wien 1937: 420 f.

17

Gennemgangen af dette punkt bygger på D144A, Rostgaards relation og votum,

10.5.1719; Münchs relation og votum, 18.5.1720; Olsen, Fritz, Postvæsenet i Dan­

mark som Statsinstitution indtil Christian VIIs død (1711-1808), Kbh. 1903 : 20 £;

Bruun 1870: 170 ff.

18 D144A, A II, bilag 7a. Kommissionen til postmestrene

i

Slagelse, Nyborg, Odense,

Vejle, Ribe, Kolding, Fredericia, Aarhus, Aalborg, Haderslev, Kiel, Tønder, Glück-