172 / 249
170
Carl Vilhelm Vetersen
1 1880flyttede D et kgl. Opfostringshus til den nyopførte bygningpå Østerbro. Den monumentale
rødstensbygning lå dengang i landlige omgivelser og teet ved stranden. Over husets døre stod der
belærende sentenser, som det vargodtfor drengene at havefo r øje. E n a f dem, over bagdøren ud
mod legepladsen og haven, lød: »D et er enM andgodt at have baaretAag i sin Ungdom.« Tegnet
a f Chr. V . Nielsen. (Illustreret Tidende, 1879-80, s. 402)
nemlig have betydet, at han helt frem til sit 18. år ville være under skolens
og dermed den forhadte forstander Jensens overopsyn og myndighed.
Det forholdt sig nemlig således, at man afgav sin forældremyndighed til
skolens forstander, når man lod sit barn optage. Det havde Københavns
Magistrat, hvorunder ansvaret for skolen sorterede, besluttet i december
1890. Altså i det første år, Carl Vilhelm gik på skolen.3Carl Vilhelm hørte
imidlertid ikke til blandt de taknemmelige skorper, der senere mindedes
deres barndoms skole med glæde. Tværtimod. For Carl Vilhelm havde det
været en pinefuld tid og han havde travlt med at komme væk. I stedet for
at gå i murerlære under forstander Jensens opsyn, gik han sine egne veje og
kom derfor i smedelære til trods for at han ingen lyst havde til det heller.
Han ville bare væk fra skolen hurtigst muligt.4
Selv om Carl Vilhelm Petersen ikke havde været glad for at gå i
Opfostringshusets skole, så kunne han ikke desto mindre se tilbage på
et lærerigt ophold, der havde hærdet og styrket ham. Hans erindringer,