176 / 249
174
Carl Vilhelm Vetersen
følgende strafansvar, og derefter skulle alt tøjet, sko og alle løse effekter
nummereres. Det var tydeligt, at her frem for noget andet sted gjaldt
sætningen »Hver ting sin plads og alle ting på plads«, og det blev ikke blot
antydet, men fremhævet så skarpt og håndhævet så strengt, at det ikke
glemtes alle de fire år, skoleopholdet varede, ja fulgte os for hele livet.
Den næste store forandring, man fik at mærke, var den rutinemæssige
myndighed, hvormed den ældste klasses elever straks behandlede os nyan
komne, undertiden både råt og hårdhændet, mindende os om, at vi gjorde
bedst i ikke at sladre, da det uvægerligt ville medføre en »bænketur«, og jeg
må tilstå, det var en uskreven lov, som holdtes i ære. En bænketur bestod
i, at delinkventen blev lagt over knæene af tre drenge, der sad på en bænk,
hvorefter alle drengene i den klasse, som den dreng tilhørte, der havde
sladret over sig, med en bukserem havde lov til at slå ét slag over synderens
bagdel, og jeg skal love for, at der ikke blev lagt fingre imellem; men var
der én, der af en eller anden grund ikke slog til, så slap han ikke for selv at
få nogle stykker af remmen.
Vægteren, Rasmus, Pinden og Slagteren
En introduktion af lærerne og personalet er nødvendig, og lad mig da
begynde med overhovedet, forstanderen, også kaldet »Vægteren«, der var
frygtet og kun elsket af sine bydrenge, som i ham havde en protektor til
at bagatellisere deres overtrædelser.10Hans kendingsmærke var et særligt
spanskrør, der tillige med hans undervisningsboger blev skiftet til de for
skellige klasseværelser, hvor han havde timer i religion, der var hans ene
ste fag som teolog. Men jeg har lyst til at lade andre at dømme om et så
uværdigt middel til at lære drenge religion med.
Spanskrøret var forholdsvis tyndt og formentlig ved flittig brug revnet
et godt stykke op i begge ender. Han plejede som afveksling i timerne at
gå op og ned mellem bordene, mens han i takt med opremsningen af
Cand. theol. Otto Jensen var Opfostringshusets forstander
fra 1874 til 1914. H an stod fo r streng disciplin, hvad Carl
Vilhelm gentagne gange fik at mærke p å sine rygstykker. (Foto
fra Jens Marton: Personlighederfra svundne Dage ved D et kgl.
Opfostringshus, 1920)