182 / 249
180
Carl Vilhelm Vetersen
hvidt forklæde spillede rollen som slagter i en af de små komedier, som
Vægterens søn skrev og opførte på skolen. Ingen kongelig skuespiller
kunne spille den rolle bedre end han, den ros skal han da have for at
være retfærdig, for det var et kosteligt syn at se ham med den sorte slag
terkrølle ned i panden, kasketten i nakken, opsmøgede ærmer og de frygt
indgydende knyttede hænder, som en meget vred slagter fare ud og ind
efter de medspillende, der havde holdt grin med ham.
Jeg husker en stump af en vise, som en bondemand synger sammen
med slagteren, inden den vilde jagt begynder, og hvori han over for
bonden fremstiller sine evner som hestekender:
Slagteren: Og hvis De har en dårlig hest?
Bonden: Til Dem jeg mig henvender.
Slagteren: Jeg ved sgu’, hvad der passer bedst
og renser begge ender.
Hertil må jeg bemærke, at mens vi drenge og de øvrige mandlige tilskuere
klappede og lo voldsomt, rødmede de voksne døtre, og Vægteren sad lidt
forlegen, urolig som en censor, der havde ladet »noget« slippe igennem af
vanvare. Man må jo erindre, at Vægteren var teolog og prædikede ved den
gudstjeneste, som afholdtes på skolen den sidste søndag i hver måned, så
man måtte jo holde masken her uden at tænke på, hvor megen rødmen,
han havde fremkaldt, hvis han havde faret rundt og råbt »Nissebukke,
Nissebukke«, som han lancerede i religionstimerne.
Efter dette lille sidespring fortsætter jeg der, hvor den gale slagter har
skabt forvirring ved at fare efter de andre skuespillere for at banke dem,
og da hans virkelig hjulede ben ikke har kunnet indhente dem, synger de:
»Op vi styrtede som gale,
slagteren var lige bag.
Ind på os han ville hale,
mens han banded’ slag i slag:
Pokker lyne, tordne, gale
på gesimsen skal I få,
så I kan gå hjem og lægge jer,
det kan I bande på«.
Jeg husker en anden gang, hvor vægteren også var i knibe, da ældste klasse
havde skrevet et stykke, hvori der forekom, syntes han da, temmelig
megen banden og tvetydigheder. Stykket handlede om danske søfolk, der
går i land i Kina og der kommer i slagsmål med kinesere og til sidst med