185 / 249
Snart med klap, men mest med stok
183
C. Thorstensen, der tidligere havde været ansat i marinen, ledede
i årene 1885-1915 med militærisk disciplin gymnastik- og
danseundervisningen fo r Opfostringshusets drenge. (Foto fra
Jens Marton: Personligheder fra svundne Dage ved D et kgl.
Opfostringshus, 1920)
Det var intet under, at vi havde ry for at være Københavns raskeste
og kvikkeste skoleungdom, for der var en bestandig træning i gymnastik,
én time hver dag og to timer i træk to gange om ugen fra kl. fire til kl. seks
eller, som det nu hedder, fra kl. 16-18,
Vor gymnastiklærer, vi kalder ham for nemheds skyld »Thor«,16 var
en overgymnastiklærer og overkanonér i marinen, en bredskuldret, under
sætsig mand med store, gråhvide bakkenbarter, lidt mavesvær, men med
en tordenstemme, der ikke tillod nogen tvivl om, hvad meningen var. Det
var nu altid spændende, hvad humør han var i, når han kom, for stod det
højt, var han fuld af løjer, gik let hen over forberedende, stående øvelser
og lod os straks få redskaberne, dvs. hesten, trapez m.m. frem, der var
mere interessante for os, og sparede ham for at stå og kommandere to
timer i træk. Vi mærkede straks, når det modsatte var tilfældet, for så kun
ne vi belave os på en stroppetur, så der bagefter ikke var en tør trævl på os,
og mange havde adskillige striber efter slag af »Pebermanden«, som han
kaldte sit torturinstrument.
Han og jeg var vældig fine venner, og jeg har kun én gang fået smagt
»Pebermanden« i de fire år, jeg var på skolen, men det var ikke for gym
nastik, men for en i hans øjne grov overtrædelse, som jeg skal berette om
senere. Han var meget stolt af mig, der som en af de mindste på skolen, i
de to sidste klasser var nr. 1 i gymnastik af 100 drenge, og jeg må tilstå, at
også jeg havde en rem af huden, når han trods »Pebermandens« hjælp ikke
kunne forhindre, at de langbenede drenge blev hængende på den forreste
ende af hesten, så råbte »Carl Peder, kom her og vis dem, hvordan man
springer på langs over hesten med samlede ben«.
Det er egentlig ikke let at skrive om sig selv, det ville jeg hellere end
gerne lade andre gøre, så kunne jeg ikke blive beskyldt for at prale, men
når man lige undtager spring, har i gymnastik en lille mange fordele, hvis
der er nok af mod og kræfter, frem for de lange og tunge. Jeg kunne i
højdespring springe min egen højde, og de langbenede kunne selvfølgelig