171 / 249
Snart med ldap, menmest med stok
Carl Vilhelm Petersen på Det kgl. Opfostringshus i
1890’erne
C a r l V i lh e l m V e te r s e n
med indledning og kommentarer af Peter Henningsen
På Opfostringshuset
I 1891 begyndte den 10-årige arbejderdreng Carl Vilhelm Petersen fra
Nørrebro på Det kongelige Opfostringshus. Carl Vilhelm må have været
dygtig i skolen, for det var kun de allerdygtigste og kvikkeste drenge fra
fattige arbejderhjem, der efter ansøgning kunne få friplads på den meget
eftertragtede kostskole, som havde eksisteret siden 1753.
Carl Vilhelm havde tilbragt sin barndom på flere forskellige adresser
på indre Nørrebro. Som så mange andre fattige familier dengang, førte
familien et noget omflakkende liv, hvor man flyttede fra lejlighed til lejlig
hed. På ansøgningstidspunktet boede Carl Vilhelm med sine forældre,
arbejdsmand Lars Petersen og hustru Johanne, i Meinungsgade. I de efter
følgende år skiftede familien dog bopæl flere gange.
Carl Vilhelm gik på kommuneskolen i Sjællandsgade, og skolen gav
ham i ansøgningen det allerbedste skudsmål: »Karl Petersen er en flink og
opvakt dreng. Hans opførsel er særdeles tilfredsstillende. Han er nu nr. 6 i
3die klasse«. Lægen fandt ham sund og rask og skolen attesterede, at Carl
Vilhelms forældre var »værdige trængende«. De var med andre ord fattige,
men hårdtarbejdende, mennesker.1
Et ophold på Opfostringshuset, der dengang lå på Kalkbrænderivej
på Østerbro (den nuværende Randersgade), varede i fire år og afsluttedes
med at drengen blev konfirmeret.2Skolen havde som regel i god tid fundet
lærepladser til drengene, der var meget eftertragtede af håndværksmestrene,
da de var kendt for at være veldisciplinerede. Så alt i alt var man kommet
godt i vej, når man havde været »skorpe«, som drengene fra stiftelsen blev
kaldt.
Da skoletiden nærmede sig sin afslutning ville Carl Vilhelm dog ikke
tage imod den læreplads som murerlærling, skolen tilbød ham. Det ville