160 / 249
1 5 8
Sune Christian Pedersen
Bendix Jørgensen var altså under en vis overvågning i fængslet, selvom
hans tanker om, at Erlunds håndlangere ville fratage ham hans breve
muligvis var overdrevne. Ingen hindrede ham i løbet af sagen at skrive og
indsende adskillige bønskrivelser til kongen og breve til kommissionen.
Den første kom den 23. november 1719, da han havde fået nys om op-
snapningen af sin faders forsendelse. Hans bror havde besøgt ham i
fængslet med bl.a. Bucks to breve til faderen samt nyheden om brevenes
opsnapning. Familien syntes nu omsider at have mistet tiltroen til post
væsenet. Nu skrev Bendix i harme, at »hr. kammerråd Erlund sparer ingen
umage at underdæmpe sandhed og sin formastelse imod Eders majestæt
og mit kære fædreland, og mig som det åbenbarede uskyldig at fordærve«.
Erlund brugte både magt og list og desuden søgte han med »skænk og
gave« at få Bendixes bekendte til at overtale fangen til at tilbagekalde sine
anklager mod Erlund. Bendix skulle oven i købet selv være blevet tilbudt
penge gennem disse kanaler. »Jeg ved ikke hvilken time jeg enten er solgt
eller købt« - Bendix var under et umenneskeligt pres for at frafalde sin an
klage. 33Et pres, der kun blev større ved, at hans eget liv var i fare.
S lu t s p ille t
I maj 1720 var kommissionen klar med betænkninger og vota, og måneden
efter faldt Rostgaards og Miinchs domsslutning. Erlund skulle dømmes fra
embede og betale en bøde på 5.800 rdl, svarende til, hvad han ifølge deres
skøn havde forårsaget af tab for post- og toldvæsenerne. Det fremgår
af et brev fra Erlund til Gehejmekonseillet, at sagen senest i august blev
forelagt Statsrådet. Intet skete imidlertid herefter.34
Tilsyneladende havde Frederik 4. svært ved at træffe sin endelige be
slutning i sagen.
Sagen fik imidlertid et skub, da Bendix Jørgensen den 30. april
1721 modtog en dødsdom for sit tyveri.35 Dagen efter iværksatte han
et flugtforsøg. Flugtforsøget var ikke det første. Det kom tilfældigvis
frem i forbindelse med undersøgelsen af et slagsmål mellem en del ind
satte, hvorunder Christen Mikkelsen Fiskebløder havde tilføjet arrest
forvareren Thomas Sørensen et sår ved øjet. Magistraten kunne efter
endt undersøgelse også indberette til kongen, at arrestanterne ridefoged
Lavrids Christensen og postskriver Bendix Jørgensen i fællesskab havde
planlagt at overmande arrestforvareren, når han fulgte gæster ind og ud
af arresten. Som et led i flugtplanen havde de anskaffet »skedevand«, dvs.
salpetersyre eller alkalisk lud, samt forskellige instrumenter til at bryde låse
op med og overfile jernstænger i vinduerne.