152 / 249
1 5 0
Sune Christian Pedersen
postembedsmænd, der var bestukket eller på anden vis formået til at levere
opsnapninger til andre stater. England havde på netop dette tidspunkt
iværksat et kontinentalt bestikkelsesprogram, der omfattede postmestre
over det meste af Europa, herunder Hamburg. Senere i århundredet in
filtrerede Preussen det Thurn und Taxiske postspionagekontor i Nürn
berg.16
Når ingen tilsyneladende anså fremmed indflydelse i denne sag for en
mulighed, kan det skyldes to ting. Enten at karakteren af den opsnappede
korrespondance næppe har været så følsom, eller at anklagen om lands
forræderi har været så alvorlig, at ingen har turdet nævne muligheden uden
at have mere håndfaste beviser.
F o r s e e ls e r v e d p o s t v æ s e n e t
De næste anklagepunkter dækkede over flere forhold i Erlunds embeds
førelse, der omhandlede forsøg på personlig økonomisk berigelse. Det
alvorligste af anklagepunkterne lød på, at Erlund i foråret 1718 havde
presset flere af landets postmestre til i hemmelighed at nedsætte portoen
og dermed nedbringe postvæsenets indtægter med 4.000 rdl. Erlund lå
på dette tidspunkt i fremskredne forhandlinger om personligt at forpagte
postvæsenet for et fast årligt beløb mod til gengæld at få indtægterne. Det
var derfor i hans interesse at få indtægterne til at fremstå mindre for der
ved at få en billigere forpagtningsafgift og en større del af overskuddet til
sig selv.17
Som i de øvrige punkter manglede Jørgensen beviser, men i dette punkt
var bevismanglen endnu mere slående. For heller ikke postmestrene lå
inde med breve fra Erlund, der kunne kaste lys over sagen. Der blev derfor
indkaldt skriftlige redegørelser fra en lang række af landets postmestre,
ligesom der blev holdt en større mængde forhør.18På baggrund heraf re
konstruerede Rostgaard følgende mulige hændelsesforløb:
Erlund havde tilsyneladende med vanlig forsigtighed ikke selv skrevet
til postmestrene, men benyttet sine postskrivere Jørgensen og Grill til at
skrive på sine vegne. For en sikkerheds skyld havde han ladet sin stedfader,
agendepost Elias Levesen, medbringe disse breve til de postmestre, der lå
på hans rute (København-Hamburg) eller orientere dem mundtligt.
Bendix Jørgensens rekonstruktion af brevet til postmestrene ud fra
hukommelsen stemte ret godt overens med en del af postmestrenes
rekonstruktioner. Brevet var formuleret i vage hentydninger, men var
næppe til at misforstå, »efter hvis ordre det sker, kan vel selv eragtes«,
hed det, og videre, at postmesteren i egen interesse skulle »moderere«