128 / 249
1 2 6
Peler Henningsen
handle med, så synes det, at én urte- og isenkræmmer for hver tusinde af
andre indvånere just ikke er for meget.
De grunde, hvormed Magistraten understøtter denne urtekræmmernes
ansøgning er omtrent de samme som de, de betjente sig af i deres aller
underdanigste erklæring af 21. juni 1758 over den forhen ommeldte
ansøgning fra en reformert snedkersvend af
6
. juni 1758, og gå ud på,
at man i en by skal se til at have få, men rige og velhavende borgere og
at fattige borgere snarere er skadelige end nyttige. Udi denne materie er
Magistraten allerede udi begyndelsen af året 1759 et temmelig vidtløftig
brev tilskreven i anledning af bemeldte min allerunderdanigste erklæring
af 27. december 1758.
Magistraten ville selv lettelig indse og erfare urigtigheden af dette
deres princip om det var muligt, at byen på én gang kunne miste alle dens
fattige borgere og indvånere, så at ingen, uden de velhavende og rige, blev
tilbage.
De ville da befinde, at København var en såre liden og slet by (thi jeg
kalder den en slet by, hvor de fleste huse og gårde stå øde og ingen be
boere har eller finde), som aldrig kunne komme sig, uden de fik de fattige
borgere tilbage eller andre fattige i deres sted.
A f det som hidindtil er anført, skønnes lettelig, at jeg ikke kan råde
Deres Majestæt til, allernådigst at bevilge ansøgningen eller erklæringen
og derved sætte urtekræmmerne i stand til at opnå deres hensigt med at
indskrænke lauget til et såre lidet antal af personer, der mellem sig kunne
aftale såvel indkøbs- som udsælgningspriserne, og således skrive køberne,
såvel som sælgerne, love for. Men jeg formener allerunderdanigst, at ved
ansøgningen intet er at gøre eller at den kan henlægges.
Dernæst skulle jeg, såvel i henseende til laugene i almindelighed, som
i henseende til dette og andre visse laug i særdeleshed, allerunderdanigst
indstille:
1)
At det én gang for alle vedtages, at intet nyt laug efterdags bliver
indrettet, og ingen nye laugsartikler konfirmerede, med mindre de, i et eller
andet tilfælde, måtte være således forfattede, at enhver, som det forlangte,
kunne, uden noget bryderi eller omkostning, blive indtagen i samme laug
eller selskab, alene mod at betale en kendelse af 4 å
6
mark eller lidet mere
og at man derimod, ved given lejlihged, søgte såvidt muligt at ophæve det
ene laug efter det andet.
Nålemagerne i København fik for nogle år siden, nemlig den 3 februar
1755 først laugsartikler og blev derved til et sluttet laug. Virkningen deraf
var denne, som en pålidelig mand har fortalt mig, der jævnlig lader noget