122 / 249
120
Peter Henningsen
ene post af de foregående privilegier, men det er i sig et vigtigt skridt til
et privilegium reale eller et sådant privilegium, som ligger til en vis grund
eller bygning, hvilket slags privilegier alle sådanne laug gerne plejer at gøre
umage for at få, men som ikke lettelig og næsten aldrig bør tilstås dem.
Urtekræmmernes hensigt derved har været, at næringen og rettigheden
til at handle med urtekram skulle anses som et appendiks til deres huse og
gårde og de derved stige i pris.
Forresten er der ingen rimelighed i dette privilegium; det forudsætter,
at en i det mindste behøver 1000 rigsdaler til at begynde denne handel eller
kram med og i den henseende skal den, der vil være urtekræmmer bevise,
at han ejer 1000 rigsdaler kontant. Det er klart, at den der køber en gård
eller hus nødvendig må sætte nogle 100 rigsdaler derudi og altså skulle
den, der ville i lauget, og derhos købte et hus, ifølge deres eget princip,
bevise, at han ejede noget mere end 1000, men i den sted, bliver han rent
fritaget derfra og behøver ikke at eje noget.
Altså strider disse privilegier virkelig mod hinanden, men de kommer
dog alle overens med urtekræmmernes hensigt, som er at holde alle andre
end deres egne børn og arvinger ude fra at komme i lauget.
Hvor varsom man ellers bør være i at tilstå stærke privilegia realia,
som tillige med fører et slags monopolium og hvor mange følger sådant
kan have, derpå har man et kendeligt bevis udi den mellem bryggerne
i København fastsatte omgang; denne medfører et overmåde stærk pri
vilegium reale, da enhver bryggergård nu tilbringer sin ejer den rettighed at
brygge en hundrededel af det øl, som fortæres i København og at nyde en
hundrededel af den fordel, som ølbrygningen i København kan afgive.
Denne omgang må man nu anse som et nødvendigt onde.
Jeg anser den som et onde; thi den har stedse medført, og vil stedse
medføre utallige vanskeligheder og besværinger; den lægger et bånd på
vindskibeligheden og gør at den vittige, arbejdsomme og flittige, så godt
som intet har forud for den, som intet forstår sig derpå og ikke gider
befatte sig dermed.
Københavns bryggerlaugs segl
fra 1655 og 1675.
(Kaurids de Thurah: Den dan
ske Litruvius)