DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Peter Norden Sølling

livet var i god Overensstemmelse med hans Forældres Ønsker, blev han i en meget ung

Alder optaget paa Søcadetacademiet.

Den unge Sølling blev indskrevet som Cadet i 1764, og 11 Aar gi. kom han ind paa

Søcadetacademiet, hvor han gjorde hurtige Fremskridt, og blev afholdt af Kammeraterne

for sit livlige og lystige Væsen og sin Godmodighed. Han deltog gærne i de overgivne

Spilopper, og førte ikke sjældent an i disse. Det hændte ogsaa, at han paadrog sig Irette

sættelser for sine Skjælmsstykker og for Brud paa den strænge Disciplin, men i Reglen

blev der set gennem Fingre med ham paa Grund af hans aabne Karakter og Flid. Han

bestod baade sin theoretiske og praktiske Examen hæderligt, og blev virkelig Cadet i

1771. Allerede 16 Aar gi. havde han fuldendt sin Uddannelse paa Academiet, havde gjort

4 Ture med Cadetfregatterne og et Togt med et Orlogsskib, men den unge tilsyneladende

ikke ret stærke Cadet fik desuagtet ikke sin Udnævnelse som Lieutenant, thi han var for

spinkel til at afgaa fra Academiet som Lieutenant. Han fik ikke Lov til at lægge ud,

men da brød hans Energi ham alligevel Vej. Hans Lyst til Søen drev ham til at tage

Tjeneste om Bord i en Coffardimand, han vilde paa Langfart, skøndt alle raadede ham

derfra, og uagtet de Udsigter han havde for sig, var alt andet end lovende. Man tænke

sig, hvad dette dengang vilde sige. Sejladsen var yderst besværlig, naar man skulde paa

de saakaldte „ l a n g e R e j s e r “ til China og Ostindien. Afrejsen fandt gærne Sted midt

om Vinteren, man vovede ikke at lægge Vejen gennem Canalen, men tog Nord om Skot

land, og hele Rejsen varede i Reglen 2 til 3 Aar. Man tænke sig ogsaa den unge, maaske

noget forfinede Søofficer om Bord i et Coffardiskib blandt en Flok begede, jævne Matro

ser, som naturligvis vilde gøre sig lystig over hans Ungdom og formentlige „G r ø n h e d “ .

Marinens Officerer var ikke godt lidte af Coffardiskibenes Besætning, der benyttede enhver

Lejlighed til at fortrædige og ydmyge dem.

Ingen Forestilling kunde dog bevæge Sølling til at afstaa fra sit Forsæt. I 1774

fik han ogsaa Orlov af Regeringen, og rask Gut som han var, betænkte han sig ikke paa

at tage Hyre som Lærling paa et af Det dansk asiatiske Compagnis Skibe, og tiltraadte

nu sin første Rejse til Ostindien og China. Han maatte tære Matroskosten, og fik i Hyre

Daler om Maaneden, men han blev fra denne Stund af en Folkets Mand.

Det har næppe været helt behageligt for saadan en lille ung Søofficers Spire at gøre

Matrostjeneste paa et Coffardiskib, men til Trods for de mange Chicanerier, som han

maatte taale, forstod han dog snart ved sin Tjenstiver og personlige Raskhed, sin Joviali

tet, Ligefremhed og muntre Sind at gøre sig afholdt og skaffe sig Respect i sin Stilling,

og langt fra at afskrækkes fra at gøre flere lignende Rejser, lovede han dengang sig

selv, at han vilde holde ud, indtil han selv med Tiden kunde blive Fører af et saadant Skib.

Ved sin Hjemkomst fra denne Rejse, der havde staaet paa i 2 Aar, fik han d. 23.

Decb. 1776, kun 18 Aar gi., sin Secondlieutenant Udnævnelse. Han havde akkurat tjent

sig saa mange Penge, at han kunde købe sig en Sejljolle, der var hans bedste Tidsfordriv

i den korte Tid han tilbragte hjemme.

I det følgende Foraar gik han paany, med kongelig Tilladelse, paa Langfart til

Ostindien, denne Gang som Tredje Styrmand. Med disse Farter i de ostindiske og chi-

nesiske Farvande tilbragte Sølling, med smaa Afbrydelser, nogle og tyve Aar af sit Liv.