88 / 154
Bombebøssen
9
som havde sat sin Hæder, ja sit Hoved til Pant derpaa, at denne Indretning skulde gavne
i Tiden, altid og i det Uendelige“ .
Blandt de mange Midler, som Sølling anvendte, for at skaffe sin Baad Anseelse,
har Sagnet opbevaret følgende Fif. Han købte sig en Sæk Caffe, og rejste med den ind
om Lods- og Fiskerhytterne, hvorved der da kunde forefalde følgende Samtale: „Værs’go
Mor, har I Lyst paa en Slump god Caffe?“ „Aa nej, det var nok ikke saa vel, at vi har
Raad til det saa trangt det er for at faa Fisken solgt nu.“ „Men jeg sælger ikke Caf-
fen, jeg forærer den bort, for ser I, mens jeres Mand maa kræke ind i Viker og Bugter
og fiske, hvad ingen gider købe, saa kan jeg ligge med min Dæksbaad ude paa Banken
og trække saa megen Storfisk, jeg lyster, og den veed 1 nok altid en faar solgt, saa jeg
kan faa min Caffesæk fyldt saa ofte jeg vil osv.“ Derpaa uddelte han sine Gaver med
rund Haand, og fortsatte saa det samme Spil andet Steds, og naar saa „han Far“ kom
hjem, slog det ikke fejl, at han fik en hvas Præken om sit usle Baadstel, sammenlignet
med den Dæksbaad, som kunde skaffe saadan Herlighed til Huset.
Ved Prøvesejladser, der afholdtes i Sundet i Sommeren 1800 viste Søllings Lodsbaade
sig udmærkede og den engelske Baad langt overlegen.
Under dette Ophold i Kjøbenhavn blev Sølling to Gange af Kongen med Lodsbaaden
sendt til Helsingør til Commandeur Otto Ltitken, der, som Eskadrechef, laa ved Helsingør,
for at observere den store engelske Flaade, der ligeledes var ankret her, for at lægge Efter
tryk paa den engelske Gesandts Forestillinger hos den danske Regering. Samme Efteraar
vendte han tilbage til Norge, hvor der nu kom Fart i Baadebyggeriet, efter at han havde
faaet sat igennem, at der til Opmuntring for Lodsere og Fiskere blev givet et Tilskud til
hver Baad af Søllings Type paa 20 Rdl. aarlig i 10 Aar.
1 Laurvig blev der anlagt et lille Skibsværft til disse Baades Bygning. Det er næppe
overdrevent, naar det anføres, at mange hundrede Menneskeliv er frelst ved Søllings
Opfindelse. Utrættelig anstillede han det ene farefulde Forsøg efter det andet med sin
Baad, viste dens Fortrin fremfor de gamle, og imødegik sejrrig alle Indvendinger, over
vandt alle Fordomme og Vanskeligheder, og til Slutning vandt Sejr for sine Ideer baade
i Norge, Danmark, Rusland og Tyskland. Han overvandt baade Fordommen og Egennyt
ten, thi ogsaa den var med i Spillet, og en af de skjulte Grunde til Modstanden mod
Søllings Baad var den, at i den kunde ogsaa Gamle og Svage være med, saa at der blev
flere om at dele Udbyttet.
En vidtløftig Correspondance mellem Sølling og forskellige Autoriteter giver et Ind
blik i de mangfoldige Vanskeligheder han havde at overvinde, for at sætte sin Plan igen
nem, men lige saa oplysende i denne Henseende er de Par Ord, som han har skrevet paa
Bagsiden af en Concept, ligesom i et Udbrud af Glæde over Sejren: „Haha, jo jo, hvad
jeg døjede med disse gode Mænd og haarde Gutter, for at bringe dem til Raison
det
veed jeg nok bedst.“
De drastiske Midler han anvendte, for at overtyde Befolkningen om, at han havde
Ret, minder ofte om hans haandfaste Fremgangsmaade senere, for at fremme „ B o m b e
b ø s s e n s “ Sag.