Bombebøssen
5
1780 kom han syg og næsten blind tilbage, fik Orlov, for at bo hos Moderen i
Hørsholm, hvor han blev fuldstændig helbredet, saaledes at han i Foraaret 1781 kunde
gaa i Ostindiefarten igen. Her fik han en rigtig slem Tur 1781—83 som Tredje Styr
mand med Ostindiefareren „ P r i n d s F r i d e r i c h “ , der var destilleret directe til China.
Capitainen, der hed B. L. Højer, var en slet Sømand, en ondskabsfuld og ilde anset Per
son, og Overstyrmanden lod sig fuldstændig cujonere. Sølling traadte derimod djærvt op
mod Capitainen med det Resultat, at Sølling paa Hjemvejen blev suspenderet. Ved sin
Hjemkomst forlangte Sølling at faa sin Sag undersøgt, og herved viste det sig, at han
havde opfort sig som en dygtig og honnet Sømand, medens Capitainen havde opført sig
slet og uværdigt baade om Bord og i Land.
Resultatet blev, at Sølling, der imidlertid d. 1-7. Decb. 1783 var bleven Premier-
lieutenant, fik Tilbud om det følgende Aar at gaa med Ostindiefareren „ L o u i s e
A u g u s t a “ til Ostindien som Overstyrmand, hvorfra han kom tilbage 1786.
Efter en kort Tur som Næstkommanderende i Fregatten „ B o r n h o l m “ gik han
samme Efteraar til China som Overstyrmand i „ M a r s “ , og kom tilbage i 1789 som Fører
af et andet af Compagniets Skibe, hvor Capitainen var død.
Ved Hjemkomsten forfremmedes han d. 12. August 1789 til Capitainlieutenant, og
man ser saaledes, at han avancerede meget hurtigt, hvad der utvivlsomt skyldtes hans
Fortjenester.
Skibsfører i det asiatiske Compagnis Tjeneste O. D. L. Agerbeck, der var Fjerde
Styrmand og Sølling Tredje Styrmand paa Rejsen i 1781, og som senere gjorde flere Rej
ser som Styrmand under Sølling, udgav i 1804 en meget interessant Bog, hvori han ind-
gaaende fortæller — og som han selv siger — kort og ukunstlet om de Hændelser og
Anecdoter, som forekom ham mest mærkværdige i de mange Aar, han havde faret til
Søs. Bogen omhandler 21 af hans Rejser, og han giver en udmærket detailleret Skil
dring af Rejsernes Forløb, ud og hjem, om de mange Genvordigheder og Oplevelser om
Bord, spændende Optrin, farefulde Situationer etc. etc. I Bogen findes Beretninger om
de tre af Rejserne, som Agerbeck gjorde sammen med Sølling, nemlig i 1781, 1790 og
1793, men det vilde føre for vidt i dette Skrift at medtage Agerbecks omfattende Beret
ninger, jeg maa nøjes med at henvise Læserne til Agerbecks fortræffelige Bog.
Sølling havde efterhaanden tjent sig op i det asiatiske Compagnis Tjeneste, og afgik
atter 5. Septb. 1790 som Fører af Ostindiefareren „ C a s t e l l e t Da n s b o r g “ , destineret
til Bengalen og Tranqvebar. Hans Løfte var indfriet. Sølling havde paa Udturen haarde
Storme, mistede Roret, men bjergede Skibet ind til Færøerne, hvor han fik det repareret.
Rejsen forløb iøvrigt godt. Han kom hjem i Slutningen af August 1792, og fejrede d. 15.
Octb. s. A., i Holmens Kirke, sit Bryllup med Amalia Abigael Eskildsen, født 23. Juni
1772, døbt paa Christianshavn, d. 3. Juli 1772, Datter af Skibsbygmester Erich Eskildsen
og Hustru Maren Kirstine Drachman. Amalia Abigael, der skildres som særdeles smuk, og
med hvem Sølling havde 5 Døtre og 2 Sønner, døde d. 28. August 1817.
30. Maj 1793 gik Sølling atter til Søs som Fører af Ostindiefareren „ P r i n d s e n a f
A u g u s t e n b o r g “ , destineret til Bengalen og Tranqvebar, og kom tilbage efter en
hurtig Rejse, i Juni 1794, men Rejsen var imidlertid ikke saa indbringende som forven