DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Peter Norden Sølling

hygge. Modellen indsendte han til Admiralitetet, ledsaget

af en udførlig Fremstilling af Forholdene, og udbad sig

Kongens Tilladelse til at gøre et Forsøg paa at faa den

indført i Norge.

Sølling var ikke den Mand, der gav tabt, saalænge

der endnu var en Mulighed for at sætte noget igennem.

Da Kongen halsstarrig satte sig imod videre Forsøg gik

Sølling til Kronprisen (Frederik den Sjette) og talte sin

Sag saa vel, at det omsider lykkedes ham at bringe Kron

prinsen til at interessere sig for Foretagendet. Ligeledes

fik han kraftig Støtte af Overlodsen, Commandeurcapitain

Poul Løvenørn, og ved denne Hjælp lykkedes det at faa

Admiralitets-Collegiet til at give en Bevilling til Bygning

af 3 Lodsbaade efter engelsk Mønster, og som paa Afbe

taling skulde overlades Lodserne i de forskellige Havne.

I Modsætning til den hidtil større aabne Baad, der saa ofte

kæntrede, fordi en Styrtesø i en Hast kunde fylde den med

Vand, var Søllings Baad en mindre Dæksbaad med fast

Ballast og bygget heltigennem af Egetømmer. Dens for

trinlige Egenskaber beviste han ved selv at sejle i det lille

Fartøj fra Kjøbenhavn op til Norge og derpaa rundt langs

Kysten til alle Lodshavne, hvor han med sin hele Ildfuld-

hed og Energi forklarede sin Baads gode Egenskaber,

Peter Norden Sølling og Bombebøssen,

beviste dem i Praxis ved at gaa ud med den i saa for

rygende Vejr, at ingen af de andre Baade vovede sig ud, og anbefalede som en

yderligere Anbefaling, at den vilde være af uberegnelig Fordel ogsaa ved Fiskefangsten,

som var de norske Lodsers uundværlige Bierhverv, og den fandt tillige Anvendelse paa

Redningsstationerne.

Sølling gav Lodserne i Hænde det Redskab — den forbedrede Lodsskøjte — og dette

var hans første store og betydningsfulde Livsdaad, men uagtet Lodserne efter de anstil-

, lede Prøver, ikke kunde andet end indrømme den Søllingske Lodsskøjtes Fortrin fremfor

deres egne livsfarlige Baade, var deres Stivsind og Fordom mod alt Nyt dog stærk nok

til atrejse en næstenuovervindelig Modstand mod Udførelsen af denne øjensynlige For

bedring, og det holdt haardt med at faa dem til at tage mod Fornuft og mod et godt

Tilbud. „Lodserne vilde paa ingen Maade bruge den“ siger Sølling i sine aphoristiske

Bekendelser, „hver vilde bruge sin aabne Baad — hvorledes at jeg blev tilmode over

-dette mødende uventede Tilfælde, kan jeg ikke beskrive — meget havde jeg lovet — jeg

var i Kjøbenhavn — Alt var imod mig — Cabaler, Chicaner af Høje og Lave — Skip

pere og Lodser loe mig ud, og paa min Bag gjorde de Nar af mig — og var stolte nok

til at spørge, om jeg vilde komme derop og lære den gamle og vidtberømte norske Lods

at seile — Kongen vilde ikke tillade mig mere at seile derop — jeg græmmede mig vir

kelig derover — thi at begynde paa en saa vigtig Ting, som skal nære og sikkre en heel

Kysts Beboere, og ikke maatte udføre den, hvad var krænkeligere for en gammel Sømand,