at faa Skibet kølhalet, 24 Sp. Daler 64 Sk. for Tovværk, 23 Sp. Daler
22 Sk. for Spiger, Søm m. m. og endelig 28 Sp. Daler for Skøde og Ting*
lysning. Fuldt udrustet stod Skibet ham i 700 Norske Specie Daler,
svarende til 1400 Rdl.
Kaptajn Glad gjorde nu en Del Fragtrejser med »Agnethe«
i 1837—38, indtil han blev Fører af Fregatskibet »Frederik VI«. Hans
Regnskabsbog, som er bevaret, begynder 1837 med Købet af Skibet
i Stavanger og noterer omhyggeligt Omkostningerne og Udbyttet paa
hver enkelt Rejse, men uheldigvis er der et Spring i Bogen fra 1838 til
1849. Vi ved kun, at han og hans Hustru efter Hjemkomsten fra den
store Rejse bosatte sig i Køge, hvor de havde deres smukke, hyggelige
Hjem, som Børnene altid mindedes, og at »Agnethe« blev overført fra
Svendborg til Køge Skibsregister allerede i Aaret 1839. Skibet henlaa
i Køge Havn under Kaptajn Glads Togt med Fregatskibet.
Med største Lethed kunde Kaptajn Glad have faaet et nyt, stort
Skib at føre for fremmed Regning, men han længtes efter at være sin
egen Reder, selv at bestemme over sit Skib og sin Ladning. Det var jo
før Dampskibenes Tid. Skipperen kunde føre Last for Købmændene,
men han kunde ogsaa selv tage Chancen, indkøbe Ladning, sælge den
bedst muligt i et fremmed Land og gaa tilbage med saadanne Varer,
som kunde sælges med størst Fortjeneste i Hjemlandet. I hine Tider
var dette den højeste Form for Sømandsskab, og den stillede til Skibets
Kaptajn store Fordringer baade i Henseende til Navigation og til Fors
retningsdygtighed.
Først gjorde Kaptajn Glad dog nogle Fragtrejser med »Agnethe«,
som fik helt ny Udrustning. Paa den første Rejse, som gik til Norge,
var hans Hustru ombord, men det gentog hun aldrig senere. Forandrin#
gen fra det store, statelige Fregatskib med den smukke, komfortable
Kahyt og det brede, rummelige Dæk til det lille Lukaf i Galeasen, var
for stor. Her var ingen Livgarde paa 50 Mand, som forgudede Skibets
39