35 / 269
hans Ankomst til Marseille var der sluttet Vaabenstilstand, og Certe?
partiet blev annulleret. Kaptajn Glad maatte med uforrettet Sag rejse
tilbage til St. Ybes, hvor hans Hustru i Mellemtiden havde boet som
Gæst hos Konsul Augusto da Silva og havde haft et henrivende Op?
hold med Udflugter i Bjergene og mange andre skønne Oplevelser.
Under Opholdet havde Fru Glad vundet alles Hjerter for sig. Blandt
Gaverne, hun førte med ombord, var en Ged, 2 store Appelsintræer
i Baljer og en spansk Hane, som Styrmanden ikke kunde sove for, saa
at han i Raseri smed den i Søen. Kaptajn Glad blev meget vred og
satte en Baad ud, men Flanen havde faaet for meget Søvand i sig og
stod ikke til at redde. Med en svær Last af Salt stod »Frederik VI«
Lørdag den 14. Marts 1840 ud fra St. Ybes hilst til Afsked med store
Ovationer. Konsulen sejlede i sin Kutter tre Gange rundt om Skibet
og strøg lige under Fregattens Bugspryd; det saa ud, som vilde han
sejle den i Sænk, og det var dengang en udsøgt maritim Hyldest. —
Det store Skib, som stak 23 Fod dybt, stødte 5 Gange paa Barren, men
Pejlingen viste, at Skibet var tæt. Lugerne blev skalkede og Portene
kalfatrede, og saa blev Kursen sat mod Nord.
Rejsen fra St. Ybes til Bergen varede i næsten fulde 2 Maaneder.
Først 4. Maj kunde Kaptajn Glad kaste Anker paa Grønstad Vaag.
Naar det store Skib havde Medbør og gik for fuldt Pres af Sejl, laa det
naturligvis roligt i Søen, men Logbogen viser, at man ofte havde kon?
trær Vind og daarligt Vejr. Den spanske Sø har altid haft Ord for at
være lunefuld og farlig, og den svarede paa denne Rejse ganske til sit
Rygte. Følgende Notering er meget almindelig i Logbogens Rubrik
»Mærkværdigt«: Høj og urolig Sø, hvori Skibet slingrede og satte me?
get haardt — eller frygtelig haardt el. lign. — »Frederik VI« var fuld*
lastet og stak 23 Fod dybt. Naar Skibet ikke desto mindre slingrede
og huggede i Søen, saa kan man forstaa, at det næppe har været byg?
get med Henblik paa Komfort for Passagerer. Alligevel klarede Fru Glad
Rejsens Besværligheder med Glans. Hun var den eneste Kvinde om?
bord, og selv om Kaptajnen i de Tider stod højt hævet over Besæt?
ningen, saa forstod dog hans unge, smukke Hustru at omgaas alle om?
bord med en saadan Venlighed og Anstand, at al Raahed og Opsætsig?
hed holdtes borte, i hvert Fald saa længe Skibet var i rum Sø. Efter
Ankomsten til Bergen, hvor det faste Land lokkede med Brændevin og
Søfolks andre Fristelser, mistede hun sin Indflydelse paa Besætningen.
36