At en saadan Rejse maa have været meget ensformig, staar ganske
klart for moderne Opfattelse. Blandt alle de mange Dage med »Intet
passeret«, findes dog ogsaa registreret Begivenheder, som har optaget
alles Interesse. Naturligvis først og fremmest Vejret, som virkelig ser
ud til at have været usædvanlig daarligt, naar man tager Aarstiden
i Betragtning. Dernæst Skibe man mødte, snart en Fiskerbaad fra Ost*
ende, snart en Brig fra Portorico undervejs til København eller en
Skonnert fra Svendborg. Kom man hinanden paa Prajehold, saa at
man kunde udveksle Kaptajnernes Navne og Skibenes Bestemmelses?
sted, var det Dagens Begivenhed. Det hændte ogsaa, at en hollandsk
Fiskerskøjte kom paa Siden af Fregatten og solgte fersk Fisk »hvorfor
han bekom en Sæk Salt og noget salt Kød«. Den alvorligste Begivenhed
indtraf Lørdag Morgen den 21. Marts i den Spanske Sø. Kaptajnen
noterer først: Meget høj og urolig Sø fra N—O, Skibet satte frygtelig
haardt i Søen — og fortsætter saaledes:
»Kl. 9 tog St. Bramraa til Dæks, hvorved Baadsmandsmat
H. Agersøe faldt ned fra St. Stængevant og overbord. Ved
Hjælp af Tovværk, som straks blev kastet overbord, blev
han bjerget.«
Der kunde altsaa endnu den Gang ske Mirakler.
I Bergen kom det straks til Vanskeligheder. Folkene gik i Land
uden Tilladelse, drak sig fulde, sov paa deres Vagter og nægtede at ar?
bejde. Den tidligere nævnte Matros A. Sultan gik saaledes i Land midt
paa sollyse Dagen. En anden Matros, Johan Peter, »fik nogle Slag af
en Tamp formedelst han ej vilde gaa til sit Arbejde, og han var tillige
beskænket«. Straks derpaa nægtede næsten hele det øvrige Mandskab
at arbejde med Losningen, altsaa aabent Mytteri. Den danske Konsul
maatte tilkaldes. Der blev holdt Forhør i Kahytten, og efter endeløse
Forhandlinger enedes man om, at de af Mandskabet, som ønskede det,
kunde afmønstres i Bergen, dog at Rederiet skulde billige Overens?
komsten. Losningen af Saltlasten gik under disse Forhold meget tre?
vent. Det kendte Bergenske Regnvejr sinkede ogsaa, men endelig ind?
løb Rederiets Svar; det var et Afslag. Nu begyndte Bryderierne igen.
Mandskabet deserterede, sloges og drak sig fulde, saa at man kan for?
staa, at Kaptajn Glad har haft uendelige Vanskeligheder at kæmpe
med, og saa vidt det kan skønnes, kun en daarlig Støtte i Konsulen
37