27 / 99
Udsigt ved Langebro. Maleri fra 1846 i Bymuseet af P. C. Skovgaard. Til venstre bom
huset og til højre bag broen Rysensteens Badeanstalt.
kunde tydeligt skimte Pæleværket, som fra denne Side inde-
slu tter K jøbenhavn , og de enkelte Stykker Driviis, som
fulgte med Strømmen. Inde i Byen stred Lygteskinnet endnu
med M aanen om Overmagten, og denne Blanding a f for-
skjelligt Lys gjorde en ganske egen Virkning. Paa det høieste
Punk t a f Broen standsede jeg, for a t betrag te den øde, rast
løse Strøm , der væltede sig under os og skummede imod
Bommen, som om Aftenen bliver lukket for Gjennemfarten.
Jeg holder meget a f Langeb ro ; enten det er Dag eller Nat,
lyst eller mørkt, h a r det Sted noget særegent hos sig, som jeg
godt kan lide«. Billedet a f broen indleder novellens følgende
dramatiske handling. Helten redder med fare for sit eget liv
en ung pige, der h a r søgt døden i de kolde bølger. M an
bærer hende til Bomhuset, hvor der sidder nogle halvfulde
fiskere og svirer. H e r vil m an først afvise den druknede og
henvise til Dronehuset, men billedet skifter ved beretningen
om den dristige redningsdåd.
Bomhuset va r endnu i »mands minde« kendt som be
værtning, søgt a f både høje og lave. Også D rachm ann h a r
prist stemningen i det fordringsløse værtshus, ligesom han,
der i sin barndom havde boet på Christianshavn, i det hele
taget havde en forkærlighed for det særprægede og gammel
dags kvarter med dets omgivelser:
Paa Kristianshavn med den grønne Vold
en skælvende Foraarssol skinner,
paa Udsigten ud over Kalvebodstrand-
paa alle Barndommens Minder.
Halvt hollandsk lever den lille By
- fra Stor-Staden skilt ved en Strøm,
saa bred, som Langebroen er lang,
sit Liv i en Fortids Drøm.
Men det digt er dog først skrevet omkring sidste å rh u n
dredskifte, dengang den ny tid var begyndt a t vokse det lille
samfund på den anden side havneløbet tæt ind på livet.
23