28 / 99
Københavns befæstning nedlægges
Der va r da forløbet næsten et halv t å rhund red e siden et a f
de større skæbneår i hovedstadens historie, det å r 1856, da
m an - efter lange drøftelser og spekulationer - lang t om
længe havde beslu ttet sig til a t nedlægge Københavns la n d
befæstning. Det å r da både Vester- og N ø rrepo rt forsvandt
for det næste å r a t følges a f Øster- og Am agerport. Og siden
kom tu ren til voldene. Ind en å rhund red e t v a r ude, v a r den
borte, den grønne voldkrans, der ved sommertide havde
ligget som et levende hegn omkring byen fra Ø resund til
Kalvebodstrand. I dens sted stod lejekasernernes snorlige
rækker langs nye gader og torve og boulevarder. Den ene a f
de sidste, Vestre Boulevard, førte ned til Langebro . M en
denne havde forøvrigt i løbet a f sidste halvdel a f det n ittende
århund rede skiftet ham et p a r gange.
Rysensteens Badeanstalt
Det skete først, endnu inden fæstningen blev ned lag t. M en
efter a t dens nærmeste omgivelser på Københavnssiden v a r
ændret noget. Rysensteens Badeanstalt v a r blevet an lag t i
1824 i en gammel fabriksbygning, beliggende udfor basti
onen a f samme navn, nævnt efter Heinrich Rüse, eller rettere
efter det baron i i det fjerne Vestjylland, som denne indkald te
hollænder havde fået som betaling for sin fuldførelse a f
24
Københavns befæstning ved m id ten a f det 17. århund rede.
Den nævnte bygning rumm ede de varm e bade, mens strøm
badene lå udenfor med badehuse på estakaderne, forpæ-
lingen, der stadig spærrede havnen, men nu et stykke syd for
Langebro mellem de to »køkkenkurve«. Badegæsterne blev
færget over, ligesom Tivolis artister ad stadsgraven kunne
lade sig sejle til Rysensteen.
E t prospekt fra 1839 lokkede med mange herligheder, varme
og kolde bade, dam pbade, douchebade, »14 Badekam re ved
Estakaderne, hvorfra de Badende p aa forskjellig Dybde
kunne nedstige p aa en reen og god Sandbund« o. s. v. Stedet
v a r en virkelig ku ran sta lt: »Logisværelser for Badegjæster
kunne fa a e s . . . ligeledes findes S ta ld rum til flere Heste«.
Hovedstadens mere jævne befolkning badede syd for
Langebro, ved Køkkenkurven eller Æ rtekedlen, som man
også sagde. Der in d tra f im id lertid her så mange ulykkestil
fælde, a t m ag istraten omsider så sig foranlediget til a t anlægge
en offentlig badeanstalt. Det va r vistnok Selskabet for d ruk
nedes Redn ing , som havde taget in itia tivet til oprettelsen alle
rede i 1845, men der gik flere år, inden tanken blev realiseret,
og så v a r det endda nær ved, a t m ilitæret i form a f ingen iør
korpset havde sat en stopper derfor a f hensyn til fæstningens
sikkerhed. M en den offentlige mening va r så stærk, at krigs
mag ten m å tte give efter, og en badeanstalt for mænd blev
ind re tte t i 1850 udenfor estakaderne p å Christianshavnssiden.