34 / 99
D et nye kvarter ved Vestre Boulevard. Udsnit af de to bebyggelsesplaner fra hhv.1872
og 1885. Ved den sidstnævnte blev boulevardens og dermed den nye Langebros endelige
beliggenhed fastslået.
30
så synede den alligevel ikke stort. O tto Rung , der som ung
ju rid isk k and id a t havde sin gang til Christianshavn, hvor
Søndre Birks domm erkon tor v a r installeret i den Buntzenske
G aa rd for enden a f Langebrogade, siger, a t »Langebro
v a r i hine A ar en lav og snæver Bro a f slidte P lanker med et
Jernrækværk, m an følte, n a a r m an gik, som svømmede man
p aa Kalveboderne imellem de sorte Skrog a f Dampere,
P ramm e og F regatter«!
F rega tte r ved Langebro i de dage? J a , vi husker fregatten
»Jylland« ved vore dages Langebro , men dengang? Så lyder
det mere troligt med de slidte p lanker, for broen havde ved
århund redsk iftet set sin længste tid.
Det nye kvarter ved Vestre Boulevard
Allerede, da den blev anlagt, havde m an ta lt om den som en
interim istisk bro. Det fulgte a f sig selv, n å r m an tog i b e trag t
ning, a t det tilstødende kvarte r p å Sjællandssiden stod um id
de lb a rt foran en fuldstændig omkalfatring. Allerede nogle
år før, i 1867, havde man frigivet fæstningsterrænet, voldene
og i det hele om råde t indenfor demarkationslinjen på højde
med Søerne, til bebyggelse. Og selvom det tog sin tid a t opnå
enighed om en bebyggelsesplan, så m å tte det selvfølgelig til
sidst ske. En p lan fra 1872 blev revideret og app robe re t i
1885, og hermed fastslog man endeligt beliggenheden a f et