Nu, i November 1895, forelå der 6 forskellige projekter,
a f hvilke havnekap tajnen og stadsingeniøren i fællesskab gik
ind for det ene, en k lapbro, der efter overslaget skulle koste
1.016.000 kr. Broen skulle bygges på murede piller med en
overbygning a f je r n og en bro lag t kørebane.
Den ændrede beliggenhed diskuteres
M en placeringen va r ikke identisk med noget a f forslagene
fra 1884. Broen skulle nu anlægges udfor den bygningskarré,
der ville opstå imellem den gamle Vester Vo ldgade og den
nye Vestre Boulevard.
Mod denne beliggenhed blev der straks rejst indvend inger
og sagt, det v a r ligesom man ville komp lettere to gader med
een bro. Det ville heller ikke være heldigt for fodgængerne
nærmest at skulle krydse sig ind på broen, så lid t som for
cyklisterne. Nu spillede
de
allerede en rolle i trafikken. M en
det blev tillige hævdet, a t beliggenheden va r god nok, også
set fra den æstetiske side. »Gik man ned ad Boulevarden,
vilde man, n a a r Broen laa lige for denne, ikke mærke, a t det
v a r en Bro, m an kom til, medens m an med den foreslaaede
Beliggenhed stadig vilde have Havnen , Skibene og de frem
ragende (!) M aster for Øje, og det samme vilde blive T il
fældet, n a a r m an kom til den brede Kaj foran Broen. Der
vilde her fremkomme en malerisk Udsigt«.
32
Heller ikke broens udseende vakte tilfredshed. Borger
repræsentanten , ark itek t O. V. Koch, en a f de varmeste for
talere for Nyrops rådhus, fand t, a t den »fra et Skjønhedssyns-
punk t be trag te t v a r und e r Lavmaalet«. Det ville blive et ren t
ingeniørarbejde. »Der m aa tte her finde et Samarbejde Sted
mellem Ingen iøren og Arkitekten, og ikke stilles for strenge
Betingelser til denne fra Ingeniørens Side, da det efter hele
det paagæ ldende Kvarters Beskaffenhed m aa tte fordres, at
Broen faar en arkitektonisk og m onum en tal K arak ter« .
J a , sådan så m an altså p å det dengang. Og da tiden havde
unægtelig ikke helt samme opfattelse a f det monum en tale
som vore dage. Det skulde den nye bro tydeligt nok vise.
M en dengang va r der endnu et stykke vej til dens fu ld
førelse. En så vigtig sag kunne naturligvis ikke afgøres uden
meget g rund ige overvejelser.
Der skal lægges jernbanespor
over den nye bro
Det nedsatte udvalg afgav først betænkning halvandet å r
senere, i maj 1897, efter a t nogle a f dets medlemmer havde
været p å ru n d tu r til europæiske storbyer for a t gøre stud ier i
marken. Og endda v a r det kun et »program« for brobygge
riet, der blev fremsat, et p rog ram p å 7 punk te r, a f hvilke det