m in Kone taler om, fra en Periode, der ligger endnu en halv
Snes Aar længere tilbage. Den v a r nem lig meget bedre egnet
for Fattigfolks Børn i Christianshavn a t tage Stade paa , n a a r
de blev sendt ned for med Trepægleflasken i et Seglgarn a t hale
det saa helsebringende Saltvand op for a t b ringe det hjem.
A ltsaa længere tilbage er det ikke, a t Forho ldene v a r saadan .«
T iderne skifter og hver tid h a r sine ytringsformer, sine
idealer, også æstetiske. Som m an år 1903 fand t behag i sving
broen, Christian IX ’s Bro, med de mange snørkler og kruse
duller, foretrækker vores tid det mere enkle. N å r Forskønnel
sesforeningen i sin tid protesterede imod anlægget a f den nye
Langebro, va r det jo nok så meget, fordi den ville tage synet
fra de omgivende bydele.
Historisk set kan man snarere beklage, a t med broanlægget
forsvinder et særpræget gadebillede, den så tidsbestem te
Vestre Boulevard med de grønne plæner og brogede rab a tte r,
de lysende lindetræer, hele gadebilledet stem t i samme tone,
stilhistorisk set. U d mod kajgaden havde et p a r ark itek te r
i sin tid tænkt sig p laceret en museumsbygning for yderligere
a t give bou levarden og det lokale bybillede ka rak ter. M en
det blev kun til den efter sin tid pompøse ka rré : Ny C h ri
stiansborg.
Den vil med sit rosenborgpræg komme til a t stå i afg jort
modsætning til den tå rnhø je hotelbygning p å 20 etager, som
er unde r bygning ved Langebros udm und ing i boulevarden,
og hvis p end an t det er hensigten a t rejse p å Amager.
M en i en levende by som K øbenhavn kan det naturligvis
ikke undgås, a t gammelt og ny t kommer til a t ligge side om
side, og m an bø r i alm indelighed ikke tilstræbe a t undgå det.
De to tårnhuse vil iøvrigt være nok så imposante vag t
poster ved den nye Langebro som de rødkjolede soldater, der
stod skildvagt p å hver sin side a f den gamle, skrøbelige og
lave plankebro, den lange communikationsbro mellem
K øbenhavn og Christianshavn.