41 / 99
Interimsbroen ligger længere end beregnet
Mens egentlig meningen var, a t den nye Langebro skulle
bygges først, og in terim sbroen derefter gøre tjeneste også
unde r den påfølgende ombygning a f Knippelsbro, så m ed
førte omstændighederne, a t man ikke mente a t kunne vente,
men først an lagde en særlig interim sbro nord for den gamle
Knippelsbro , og derefter byggede m an den nye, hvor den
gam le havde stået.
Så bevirkede jo endda de særlige omstændigheder, krigsud
b rudd e t og besættelsen, a t det alene p å g rund a f m a teria le
mangelen ikke va r til at tænke p å a t bygge den nye Langebro.
In terim sbroen m å tte fortsat gøre tjeneste, og det vederfaredes
den endda a t blive indd rage t i krigshandlingerne, ikke blot
den dag, da de engelske moskito-jagere strøg lav t hen over
den for a t kaste deres bombelast imod B. & W., men broen
blev selv i den sidste tyskertid, den 27. m arts 1945, g jo rt til
genstand for sabotage. Sørgeligt nok omkom en a f maskin-
personalet, da sprængladningen eksploderede i en je rn b a n e
vogn lige unde r maskinrummet. Og hensigten lykkedes kun
halvvejs, for tyskerne fik hu rtig t broen til a t fungere igen.
Den halvhøje Langebro bygges
Endelig kunne m an så efter krigen skride til anlægget a f den
nye Langebro. Det nye projekt v a r uda rbe jde t a f stadsinge
niørens d irek to rat og havnevæsenet. Havnevæsenet stod for
projekteringen a f den bevægelige del a f broen og a f den sær
lige je rnbaneb ro , medens d irek torate t havde taget sig a f de
faste brofag sam t a f gadearbejderne. Professor Gottlob, som
i det hele havde virket som æstetisk konsulent, h a r også ud
kastet p lanen til opførelse a f de 2 skyskrabere på hver sin
side a f broen. Den samlede anlægssum var i 1948 steget til
18 millioner kroner. M en det kunne jo også siges, a t det
ikke blot drejede sig om en bro mellem et p a r københavnske
bydele, men om en bro mellem Sjælland og Amager.
En a f borgerrepræ sen tan terne kom unde r forhandlingerne
med et p a r personlige bemærkninger om perspektivet i ud
viklingen gennem det sidste halve å rhund rede :
» . . . da jeg for 48 A ar siden kom til denne By, da var der
en gammel Træbro paa dette Sted, og der var Opslag paa
den om, a t Hestevogne kun m aa tte passere Broen i Skridt
gang. V a r man heldig, kunne man komme ud for at se en De
ling Soldater, eventuelt et helt Kompagni, marchere over
Broen, og det gik for sig p aa den M aade, at i det uforstaae-
lige Sprog, hvori K omm andoer gerne gives, gav Anføreren,
inden man naaede Broen, et Vræl, som skulle forstaas saa-
ledes, a t nu m aa tte man pludselig ikke mere holde Fodslag,
for hvis man gjorde det, mens m an gik over Broen, kunde
man sætte den i saadanne Rystelser, at den faldt sammen.
Den gamle Bro havde dog ogsaa sine Fordele, som bl. a.
37