40 / 99
Der var endda dem, der mente, a t den kunne komme til at
ligge endnu længere, og næppe nogen drøm te om, hvor h u r
tigt udviklingen ville kræve den fjernet.
Ikke, fordi den ikke va r solid nok, men selvom det virkelig
gik sådan, a t hestevognene blev færre og færre, så kom jo i
stedet for bilerne. Og det i et an tal, der fik tidligere tiders
vognfærdsel til a t synes ubetydelig.
Der va r ikke gået tyve å r efter åbn ingen i 1903, inden der,
unde r drøftelserne a f den alm indelige o rdn ing a f havnens
broforbindelser og færdselsforhold i det hele taget, v a r opnået
enighed om, a t såvel Langebro som den endnu yngre K n ip
pelsbro m å tte erstattes med mere tidssvarende an læ g ! Såvel
Dansk Dampskibsrederiforening som Grosserersocietetet og
Indu s triråd e t rejste 1926 krav om, at dette snarest m å tte ske,
og for Langebros vedkommende viste færdselstællingerne i
1927, a t trafikken over broen var steget og steg så katastrofalt,
a t den i 1931 ville sprænge broens kapacitet.
Allerede 25 år efter vedtages ny Langebro
To å r efter, altså i 1929, vedtog man i borgerrepræsentationen
og havnebestyrelsen anlægget a f den halvhøje Langebro, der
nu er unde r udførelse, dog således, at der, inden m an p åb e
gyndte anlægget på samme plads som svingbroen, skulle
bygges en interim sbro noget mere imod nord.
36
Men havde der forud for denne vedtagelse i borgerrepræ
sen tationen været ført en meget langvarig drøftelse - det d rej
ede sig jo da også om »en a f de saakaldte store Sager, maaske
den allerstørste Københavns K omm une havde haft for« -
så førte selve vedtagelsen, hvad mange vil huske til en
langvarig og heftig offentlig polemik. Brospørgsmålet stod
jo i forbindelse med drøftelserne om havnen i alm indelighed,
og m an kan vel sige sydhavnsproblemet i særdeleshed. M an
havde hertil fremdraget et ældre indlæg, som stadsbyg
mesteren i H am bu rg havde fremsat, og i hvilket han hævdede,
at K alvebodstrand simpelthen bu rde opfyldes, fordi et syd
havnsanlæg her ville blive altfor bekosteligt. Der va r også
så vel fra havnens som fra p riv a t side fremsat forslag om
tunnelforbindelser unde r havnen, og m an havde drøftet an
læg a f hø jbroer over denne, også på Langebros plads, men
det sidste v a r m an veget tilbage fra, fordi de høje tilkørsels
ram p e r ville virke ødelæggende for den værdifulde bebyg
gelse p å Sjællandssiden og for vo ldterrænet p å Amager.
Den interimistiske Langebro stod færdig 1931 og gjorde
med sin større bredde foreløbig god fyldest. Det va r slut med
de lange vognrækker på begge sider a f broen i de travle
tider, n å r broen var spærret p å g rund a f gennemsejling, og
slut med »at disse Opsam linger v a r saa lange, a t de meget
ofte ikke kunde afvikles, n a a r der igen va r Passage p aa Broen«
- inden den a tte r skulle åbnes for et eller flere fartøjer.