35 / 99
gadestræk, der fik betydn ing for Langebros frem tidige p la
cering, nem lig Vestre Boulevard på dens nuværende plads.
Derefter tog sløjfningen a f Vestervold sin begyndelse og blev
fuldført i de følgende år.
Boulevarden v a r anlagt, da spørgsmålet om en ny Lange
bro for alvor blev aktuelt. Voldene va r trillet væk på skub
karrer, som K aa lund skrev, og Stadsgraven fyldt, den idylli
ske Filosofgang, Voldgaden fra H alm to rvet ved V artov til
Langebro med dens løvrige trærækker, v a r forsvundet.
Forskellige projekter til en ny Langebro
Den kommission, der i henhold til en forordning a f 1756
foretog årlige besigteiser a f stadens b roer og bolværker - den
fungerer iøvrigt stadig - havde erklæret Langebro for »brøst-
fældig«. På g rund a f uddybn ingerne i Kalvebodstrand var
både strøm og isgang blevet stærkere, og en træbro ville i
længden næppe være solid nok, ligesom broen ikke mere var
bred nok til at tage den stadig voksende trafik, der jo ikke
ville blive m indre, efterhånden som der blev bygget på
boulevarden.
Allerede i 1884 havde havnevæsenet udarbejdet to udkast
til ombygninger a f Langebro, to alternative forslag til en
ændret beliggenhed. En ten skulle den udgå fra pladsen ud
for Langebros grynmølle og følgelig udm unde nord for den
mm
Udsigt fra Amager mod København. Maleri 1898 af Johan Rohde i B/museet. I forgrunden
den såkaldte »dækkede vej«, hvor siden Amager Boulevard blev anlagt.
gamle bro på Christianshavnssiden, eller også skulle den an
lægges mere imod syd, udfor »den Boulevard, der skulle a n
lægges fra Tivoli ned over Rysensteen«, og da tilsluttes Am a
gersiden over kigkuren ved Christianshavns Vold. Man
havde også på de udarbejdede p laner an tydet vejforbindel
serne på Christianshavn, men endnu ikke beskæftiget sig med
en direkte forbindelse til Amager. P laner herom »maatte være
forbeholdt det T idspunkt, da der blev Tale om at nedlægge
Christianshavns Vold«.
31