S_BogenOmLangebro

m ilitæret gjorde a f Langebro, men dermed v a r bystyrelsen

ikke tilfreds. Sagen gik til retten og - byen fik slet ingenting!

Datidens Ø stre Landsret, Lands-Over, sam t Hof- og S tads

retten lod sig ikke overbevise om det rigtige i de kommunale

påstande, der navnlig gik ud på, at ligesom m an ikke kunne

skelne mellem større og m indre repa ra tione r, kunne man

heller ikke drage et skel mellem årlige repa ra tione r og hoved

reparationer. Hvad m an fra ministeriets side havde hævdet,

»at det syntes anomalt, at hele L ande t gennem Statskassen

skulde bære Udgifterne ved Ombygningen a f en Bro, der

alene ved rører Københavns Kommune« , v and t altså også

medhold ved domstolene, og det kendtes for ret, hvad siden

stadfæstedes a f Højesteret, at militæret ikke havde nogen pligt

til at deltage i udgifterne, ikke engang med den sjettedel

som det først havde tilbud t. Omkostningerne skulle alene

bæres a f staden og havnevæsenet, som det senere blev be

stemt, med henholdsvis to og een trediedel, et forholdstal

m an siden h a r opretholdt.

Langebro fra 1851 kostede 48.900 rigsdaler. Mens opfø

relsen stod på, havde der været etab leret færgefart mellem

byen og Christianshavn. Men dette aftvang nogle a f bebo

erne i den sidste bydel et hjertesuk, offentliggjort i Berlingske

T idende for den 15. maj 1851:

»Det er nu det andet Aar, a t denne Bro h a r været under

Ombygn ing til T ab for os simple, jeg tør næsten sige fattige

Arbeidsfolk, som bo herude p aa Christianshavn og skulle

have vort Arbeide i Byen; for at komme frem og tilbage

betale vi 4 sk., allerm indst skeer det 2de Gange om Dagen,

det er 8 sk., foruden a t der unde rtiden haves ex tra Bud fra os

og til vor Fam ilie; men alene 8 sk. om Dagen at miste a f vor

Arbeidsløn er et stort Savn til Brød til vor unde rtiden store

Børneflok, vi haabe derfor, at Havne-Comm issionen og ædle

M edmennesker ville søge a t raade Bod p aa denne Gene . . .«

Det kunne gøres ved at anlægge en flydebro a f m a teria let

fra den gam le bro. Indsenderne, »flere Arbejdere«, u n d e r

stregede nødvendigheden h e ra f i de forhåndenvæ rende sløje

tider, »saa a t vi ikke have noget a t miste a f vor i A ar ned

satte D ag lø n ; thi siden K rigen er ophørt, er der Arbeidsfolk

nok, saa a t vi m aa lade os nøie med en ringere Dagløn, d e r

som vi ville have Arbeide«.

Havnep lanen af 1862

forudsætter broens ombygning

M ed Langebro a f 1851 havde m an egentlig foregrebet begi

venhedernes gang, eller rettere været lid t tid lig t på færde.

Fo r dengang kunne m an næppe ane noget om den snart h a

stigt fremadskridende udvikling. Vestre Gasværk, byens

første, stod færdigt 1857, an lag t p aa Svendsens Pyn t i K alve

bodsund syd for Langebro og saaledes den første spire til