67 / 99
små og mindre end + % m. Under
ugunstige vind- og strømforhold kan der
dog optræde højvande på indtil 1,5 m og
lavvande på 1,0 m, men dette sker gen
nemsnitlig kun een gang hvert tyvende
år. Strømmen i havnen er kun ringe og
kan desuden reguleres med stigbord ved
slusen i Sydhavnen, og isgangen er også
ringe, da der på grund af den stadige
sejlads i havnen kun vil være små isfla
ger. Hverken strøm eller isgang af denne
størrelse vil have nogen som helst be
tydning for de store konstruktioner, der
her er tale om.
B roens bæreevne
Broen er beregnet til at skulle bære en
række 28 t sporvogne på hvert spor, en
20 t tromle, 12 t lastbiler og en erstat
ningsbelastning for den øvrige trafik på
500 kg/m2. Desuden er broen beregnet
for en 40 t blokvogn som eneste belast
ning, men i dette tilfælde har man tilladt,
at de tilladelige spændinger i materia
lerne forøges med 25%. På grund af de
stød, der fremkommer under køretøj
ernes trafik over broen, er der givet et
tillæg til de foreskrevne belastninger,
der for sporvogne, tromle og lastbiler
er 40% og for blokvognen 25%.
Vindtrykket er som ved den interi
mistiske bro. (250 kg/m2 for ubelastet
bro og 150 kg/m2 for belastet bro). En
broklap skal kunne åbnes mod et vind
tryk på 35 kg/m2 i løbet af 40 sekunder.
Langebros beliggenhed. Planen herover viser den nye bros beliggenhed i forhold til de ældre broer, øverst træ broerne in d til 1903, i
midten interim sbroen fra 1930 og nederst svingbroen fra 1903, hvis placering er den samme som den nye Langebros. Planen viser videre,
hvordan tilkørselsforholdene skal ordnes. Trafikken fra Islands Brygge til broen ledes ind under dennes landfag og gennem et såkaldt
»halvt kløverblad« ad en siderampe op på broen, mens færdselen fra broen til Islands Brygge sker ad Thorshavnsgade.
VESTREBOULEVARD
AMAGERBOULEVARD
KALK
KALK
KALK
Bundforholdene ved Langebro med den nye bro indtegnet.
63