gelig fordi der ved vandindbruddet var
rodet kraftigt op i bunden. Inden man
støbte med undervandsbeton, skulle der
uddybes helt ned til kalken indenfor
fangedæmningen, hvilket var besværligt,
da bundlaget her bestod af meget tæt
lejret sand.
For at forhindre udvaskning af under
vandsbetonen, efterhånden som den ud-
støbtes, blev der på byggegrubens bund
og fortrinsvis ved fangedæmningens
vægge anbragt et antal betoncylindre
med 3,6 m diameter og 2,3 m højde, og
såvel mellem cylindrene indbyrdes som
mellem disse og spunsvæggen anbragtes
betonskilleflager, således at der danne
des rum på hvert ca. 20 m3, hvori ud-
støbningen kunne foregå.
Byggegruben lænses
og pillen støbes
Den 8. december 1950 var man atter
så langt, at man kunne pumpe vandet ud
af gruben, og denne gang gik det godt.
Vandstanden blev til at begynde med
holdt i overkanten af cylindrene, ca. 10,5
m under vandoverfladen, og støbningen
af beton i tørlagt byggegrube ovenpå
undervandsbetonen kunne begynde.
Der støbtes i første omgang op til
undersiden af den nederste afstivnings
ramme, ca.
6 /2
m under vandoverfladen,
hvorefter spunsvæggen kunne afstives
mod betonen, således at rammen kunne
fjernes og støbningen fortsættes.
Betoncylindre i tø rlagt byggegrube 12 m under havets overflade. Ved udstøbning over undervandsbetonen koncentrerede man sig i fø r
ste omgang om den sydlige del af byggegruben, hvor vandet var brud t ind, og om længdevæggene fo r her at skabe en større belastning
og dermed større sikkerhed mod opskydning af det underliggende lag, når vandstanden senere skulle sænkes til en dybde af 12,8 m, og
bassinet i m idten skulle udgraves og udstøbes. Der var som nævnt i texten hovedsagelig støbt med undervandsbeton langs spuns
væggene og ¡øvrigt kun anbragt enkelte cylindre i m idten af byggegruben. Billedet viser de kæmpestore cylindre i 12-13 meters dybde.