De to billeder på denne og følgende side, taget henholdsvis 1951 og 1950, giver ikke blot en forestilling om arbejdets og materialernes
mangfoldighed, men viser også, hvor Ildt menneskene egentlig fyld e r I forhold til maskinerne og deres gigantiske resultater. H erover
ser man spunsvæggen blive fje rn e t efter støbningen af landpillen på Amagersiden. Et statsbanelokomotiv leverer dampkraften til den
kolossale flydekran. På næste side vises såvel vestre klappille som vestre landpille under arbejde. I klappillens store hulrum skal der
være plads til broklappens rullebaner og maskinrum.
I røg og damp
Fangedaemningernes spunsjern - 15,2 m
lange - blev rammet med en rambuk,
der var indrettet til at køre på skinner
på et fast stillads indenfor spunsvæggen.
På dette stillads var i forvejen monteret
en meget svær afstivningsramme af ind
til 75 cm høje jernbjælker, der senere
ved hjælp af spindler sænkedes ned til
6 m dybde, og en lignende, men spink-
lere, ramme anbragtesi højde med vand
overfladen. Disse rammer skulle mod
stå vandtrykket på den udvendige side
af spunsvæggen, når vandet blev pumpet
ud indenfor, og under ramningen dan
nede de lære for denne.
Det egentlige rammearbejde blev fore
taget med en hurtigtvirkende damp
hammer på 4,4 t, der rammede jernene
i 13-15 m dybde. Da de efter gennem
bruddet af den vestlige byggegrube
skulle trækkes op igen, benyttede man
en flydende dampkran, ligesom denne
i det hele blev brugt til at fjerne spuns
jernene, når pillerne var støbt.
G ra n it og k lin k e r
Når klappillen var støbt op, blev den
beklædt med granit til godt en meter
under vandoverfladen, hvorefter spuns
væggen kunne trækkes op. Pillen kunne
nu gøres færdig med anbringelse af fri
holderværk og granitafdækning samt
indretning af maskinrum. Disse rum er
70