80 / 99
Hoveddrager fra jernbanebroens svingfag sættes på plads. Fotografi fra september 1952. Mens broens faste fag lod sig flytte i fæ rdigmon-
te re t stand, måtte man tage een af svingfagets hoveddragere ad gangen og ved hjælp af havnevæsenets f lydekran anbringe dem på sving
pillerne, hvorefter de enkelte bjæ lker i brobanen blev lagt på plads og det hele n itte t sammen. Svingfaget måtte naturligvis monteres i
åben stilling af hensyn til sejladsen.
Jernbaneb roen
På grund af gadebroens store højde
samt de små stigninger og store kurve
radier, der er nødvendige for et jern
banespor, var det umuligt at føre et
sådant overgadebroen. Man måtte der
for bygge en særlig jernbanebro, og
denne så man fra flere sider helst lagt
længere syd på, eventuelt i forbindelse
med en fremtidig gadebro på højde med
Dybbølsbroen eller ude ved slusen,
men da man ikke kunne vente de hertil
knyttede forhold afklaret indenfor en ri
melig tid, enedes man om at bygge en
interimistisk jernbanebro umiddelbart
syd for gadebroen og så tæt ved denne
som muligt.
Jernbanesporene skulle overføres om
trent i kajhøjde, og det bevægelige bro
fag til stadighed stå åbent, undtagen når
tog skulle passere, normalt kun 10-12
gange i døgnet.
Det bevægelige brofag måtte nødven
digvis være retlinet, men for at skaffe
det forbindelse med sporene i land,
måtte tilslutningsfagene lægges i kurve.
Gennemsejlingsåbningen måtte natur
ligvis være 35 m som ved gadebroen.
Man væ lger en svingb ro
Jernbanebroens bevægelige del kunne
teoretisk tænkes udført på flere måder!
Som skydebro, klapbro eller svingbro.
En skydebro skulle først løftes op over
tilslutnings-brofagene eller skydes til
76