50
Nationalmuseet.
Der er da intet Modsætningsforhold mellem Pro
vinsmuseerne og Nationalmuseet, men tværtimod
Sammenhold og dermed følgende Samarbejde.
De
første er i rask Udvikling, hvert paa sin Grund ; men
ogsaa det fælles Landsmuseum faar, hvad det behøver
til sin Vækst og til Fremme af Studierne.
Fra Begyndelsen af har Forholdene saaledes været
gode og gunstige, og de er det endnu. Det nævnes
i Udlandet gentagende med Beundring, hvorledes alle
i Danmark staar samlet om Nationalmuseet og den
dertil knyttede Forskning: de andre Museer, Samlerne
og Befolkningen i det hele. En vis Bevægelse har der
været heri, som tydelig kan udlæses af Museets Pro
tokoller; den afspejler den almindelige Udvikling
gennem de hundrede Aar.
Først var det navnlig Præster, Godsejere og højere
Embedsmænd, som var Museets frivillige og interes
serede Hjælpere; saa kom Læger og Apotekere til, saa
Skolelærere og Landmaalere.
Den Interesse, som
Kong Frederik d. VII nærede for Oldsagerne, havde kun
en forbigaaende Betydning; men varig og overordent
lig vidtrækkende har den Indflydelse været, som Høj
skolen har udøvet. Vel havde Landbo.erne tidlig været
med; men først i vor Tid er de kommet fremmest
i Rækken. Nu er det bag Harve og Plov, i Mosen
og Grusgraven, at man finder Museets og Oldforsk-
ningens bedste Venner.
Og vel at mærke kloge og oplyste Mænd, der
kan og vil mere end den daglige Dont. De har en
klar Opfattelse af, hvad de kan være for National
museet, og i Virkeligheden skylder dette dem saare
meget af, hvad det er blevet til. Det kommer jo
nemlig an paa andet end at faa selve Oldsagerne ind
til Museet. Findestedet skal opdages; Fundene skal