53 / 161
5. Opofrende Venner og farlige Fjender.
5 1
vogtes vel, naar de fremkommer; der skal forstandige
Øjne til at se, hvorledes de ligger, Dømmekraft for
at skønne om, hvad der har Betydning, Besindighed
og Selvovervindelse for at standse i rette Tid, saa-
ledes at Museet kan foretage Undersøgelsen. Hvad
der i saa Henseende ydes af Landbefolkningen, for
tjener ligefrem Beundring; det vidner tydelig om,
hvor oplyst, forstandig og brav den er. Med sand
Begejstring, med den varmeste Anerkendelse og med
dyb Taknemlighed vil Nationalmuseet altid tale om
Landboernes Medvirken ved Opdagelsen og Sikringen
af Fundene — der menes just dem, som slaar med
Træskoene dybt i Muld og Mose og med de stærke,
snavsede Hænder om Spadeskaftet. Et Par Eksempler
valgte i Flæng.
Der blev skaaret Tørv i Dystrup Mose, en halv
anden Mils Vej fra Ryomgaard Station, da en af Ar
bejderne i c.
3
Fods Dybde bemærkede en Haandfuld
korte Kviste, nogle af dem flækkede. Der hører noget
til at lægge Mærke til en saadan Ubetydelighed, til at
opsamle det, undersøge det og se, at det er tildannet
af Menneskehaand, og til saa ikke at kaste det bort,
men tværtimod lægge det til Side velforvaret i et Hul
med en Tørv over. Saa gravedes der videre, og der
fremkom da straks inden for Stedet, hvor Kvistene
havde ligget, de her afbildede Stykker af et Hjul,
Fig.
2 3
. Ogsaa disse optoges med Omhu, og Med
delelse indgik til Nationalmuseet.
Det var noget højst mærkeligt, som her blev
fundet. Der er forud engang i det nordlige Italien
fremdraget et saadant Hjul, som dog ikke kunde
bevares; det laa sammen med mange andre Sager,
der angav Tiden. Dels herefter, dels af andre Grunde
kan Dystrup-Fundet henføres til Stenalderen, medens
4
.*