Schiønning Andersens sidste vilje
Da Trinitatis Kirkes Fattigskole blev rig
A f RolfDahl
Hvis man drejer til venstre, når man er kommet ind i foyeren på
St. Annæ Gymnasium, vil ens blik falde på en smuk, gammel
marmorplade, der er indmuret i gulstensvæggen. Tavlen - et
sælsomt malapropos i disse prosaiske omgivelser - giver oplys
ning om »Kirkeskolernes Velgjørere«, der her har fået deres
navne indgraveret med forgyldte bogstaver. Blandt de mange
donationer spredt over de tre sidste århundreder lægger man
særligt mærke til:
1784 MDM BRAMSEN 12000 RBD.
Bortset fra konferensråd Fædder1 er der ingen på den lange
liste, der overgår madammen i gavmildhed, og man spørger sig
uvilkårligt:
Hvem var hun?
Hvor havde hun alle de penge fra?
Hvorledes kom hun på den ide, at give dem til kirkeskolerne?
De to første spørgsmål er hurtigt besvaret. Den glade givers
fulde navn var Magdalene Sibylle Bramsen, née Andersen, og
pengene var hendes fædrenearv. At udrede det tredje spørgs
mål er imidlertid lidt mere pladskrævende.
Magdalene Sibylle Bramsens fader, Schiønning Andersen, var
et agtet medlem af Stadens 32 mænds forsamling - og meget rig.
Han var født den 18. februar 16992på gården Store Snørød i
Farhult sogn nord for Helsingborg,3og som ung havde han stået
i bryggerlære. På et eller andet tidspunkt var han kommet til
København, og som 37-årig blev han den 10. august 1736 gift
med Anne Lisbeth Reimert, datter af den velhavende hør-
42




