48 / 191
Rolf Dahl
han tillige brugte disse Ord: at havde han ventet dette, skulde
han have seet sig præcaveret«, og flere andre af de tilstedevæ
rende kunne senere huske, at han havde sagt, at han ingen
obligation fra sin svigersøn havde.
Samtidig med rettens folk kom imidlertid Ægidius Jacobsen,
og utvivlsomt har han fortalt Schiønning Andersen om blanco-
obligationen, og bryggeren må på sin side have overtalt advoka
ten til at sørge for, at den kom til at lyde på hans navn, således at
han ville kunne forlange forlods udbetaling i konkursboet for
dens pålydende. Monsieur Andersen, som indtil da havde vre
det sine hænder »med grædende Taarer over den Tilstand hans
Barn og Svigersøn befandt sig i«, sagde nu, at hans svigersøn
havde udgivet en obligation til ham, men tilføjede: »jeg har den
ikke, men jeg veed, den er til, og den skal komme frem«. Han
forklarede, at da han tidligere havde sagt, at han intet om
nogen obligation havde hørt, havde han misforstået, og troet,
det var en anden obligation, der var tale om.
Da fogedforretningen var overstået, og sr. Gerdes bo forseglet,
mødtes prokurator Jacobsen med Schiønning Andersen, og
bryggeren fik den tilbagedaterede obligation. Nogle dage senere
fik imidlertid svigersønnen og hans advokat kolde tæer over
den ulovlighed, de havde begået - en fallent kan jo ikke pant
sætte sine ejendele - og ønskede gjort ugjort. Men det øre ville
Schiønning Andersen ikke høre på, han havde jo vitterligt 5000
rdlr. i klemme. Og når han havde retten på sin side, kunne han
ikke se, at lidt balancegang på kanten af loven kunne skade.
Han lod derfor obligationen læse på rådhuset, og begav sig så til
prokurator Jacobsen for at hente et brev fra sin svigersøn, hvor
han tilstod, at han havde udstedt den pågældende obligation.
Advokaten bad om at få lov til at beholde obligationen til
gennemsyn, men lovede at sende både den og brevet tilbage om
eftermiddagen, hvilket bryggeren gik med til. Men til sin store
forundring måtte han erfare, at Ægidius Jacobsen ikke holdt sit
ord - hverken brevet eller obligationen blev nogen sinde afleve
ret. Derimod blev Schiønning Andersen den 27. september
stævnet a f de andre kreditorer i boet, de var nemlig slet ikke
indstillet på at acceptere den mystiske obligation. Vidneafhø-
*
ringerne fandt sted i løbet af de følgende måneder.
Formodentlig var fru Gerdes flyttet til sin fader i Rosenborg
46