52 / 191
RolfDahl
her blev budt hende. Hendes fader kunne nok se, at de ikke var
de mest standsmæssige, og deres øjne faldt i første omgang på
det faldefærdige plankeværk ind til naboen, garvermester Niels
Giessing. Den 11. juli 1763 blev der indgået en aftale mellem de
to parter om, at det gamle plankeværk skulle nedrives og er
stattes af et nyt og højere placeret oven på en 3 alen høj mur.
Endvidere blev det aftalt, at mod at Schiønning Andersen dæk
kede udgifterne, skulle det nye bygværk til gengæld opføres på
naboens grund.11
Med denne forbedring slog Magdalene Sibylle sig foreløbig til
ro. Imidlertid var der på denne tid kommet en vis hr. Jens
Bramsen ind i billedet, og han kom til at blive Schiønning
Andersens anden svigersøn. Med sin forgænger havde han to
træk til fælles: han var næsten 20 år ældre end sin tilkommen
de, og han havde blikket stift rettet på sin svigerfaders penge
pung. Desuden var han kværulant. Det har vi Hof- og Stads
rettens ord for.
I ubetænksomhed var den jyske handelsmand kommet til at
love sin ven kommissionær Peter Birchfeldt 500 rdlr., dersom
han kunne afstedkomme, at han blev gift med den unge enke
med den rige fader. De
blev
gift - den 17. oktober 1764 - men
hvorvidt det var Jens Bramsens charme og veltalenhed, eller
det var Birchfeldts mellemkomst, der havde været den udlø
sende faktor, skal være usagt. De to herrer kunne øjensynligt
heller ikke blive enige om det, monsieur Bramsen takserede
kommissionærens indsats til 180 rigsdaler, som han betalte
ham, men sr. Birchfeldt på sin side betragtede sine tjenester
som mere værd, og den 25. februar året efter anlagde han sag
ved Københavns Byting med krav om, at Jens Bramsen skulle
betale ham de resterende 320 daler. Den nygifte Bramsen kun
ne af gode grunde ikke indrømme, at han nogen sinde havde
indgået en sådan aftale, som Birchfeldt påstod, han havde;
tvært imod hævdede han nu, at de 180 rigsdaler, han havde
givet ham, var et lån, og forlangte pengene tilbagebetalt. Nogen
kvittering havde han imidlertid ikke at fremvise, så en årelang
retssag blev følgen. Der blev indkaldt stribevis a f vidner, utallige
retsmøder afholdtes, modstævning blev fulgt af modstævning
mod modstævning, advokater blev udskiftet og modindlæg
fulgte modindlæg. Da der endelig den 20. januar 1772 faldt dom
50