49 / 191
Schiønning Andersens sidste vilje
gade på denne tid, men ved løsøreauktionen den 27. november
var de begge i Vestergade, og Schiønning Andersen reddede ved
den lejlighed en del ting for sin datter, blandt andet en stor
»indlagt« dragkiste, et stueur i »Fouteral«, tre messinglysestager,
to tinstager, to kobberkedler og to små strygejern. Senere på
måneden blev bryggergården sat på auktion, og Schiønning
Andersen fik hammerslag for sit bud på 11300 rdlr., men da det
viste sig, at han ikke - som han havde forestillet sig - kunne få sit
tilgodehavende modregnet i købesummen, erklærede han »ikke
at kunne eller ville blive ved sit Bud«.
Før den tid havde Magdalene Sibylle og hendes fader i fælles
skab sørget for, at det øl, som var under brygning ved sr. Gerdes
forsvindingsnummer, blev færdigbrygget. Udgifterne i forbin
delse hermed havde Schiønning Andersen måttet dække, så alt
i alt kan det vist næppe undre, at fader og datter ikke just
omfattede den forsvundne krigsråd og hans advokat med de
aller varmeste følelser. Gentagne forsøg på at fravriste prokura
toren obligationen havde slået fejl, men efter at svigersønnen i
begyndelsen af det nye år igen dukkede op, og »efter sin Tilbage
komst til Byen« logerede hos sin advokat, sagde seigneur Jacob
sen ved en anledning til Schiønning Andersen: »Er der nogen
Obligation borte for Eder, saa skal jeg gjøre min Fliid, og hjælpe
Eder at søge den op, saa snart I mager det, at Krigsraaden og
Fruen bliver eenig«. Men Schiønning Andersen følte sig ikke
tiltrukket af rollen som mægler mellem ægtefællerne, så den 31.
januar 1761 sendte Andreas Gerdes en vis monsieur Møller
med bud til sin frue, at »han længes efter at tale med hende«.
Monsieur Møller tilføjede, »at naar hun om Aftenen vilde tage
hendes Fader med, og komme ned til hendes Mand, skulde han
faae Obligationen, og saa vidste han, at hendes Fader blev
fornøjet«. Men henvendelsen var omsonst, så om aftenen kom
både Jacobsen og Møller tilbage, og »forlangte, at hendes Fader
vilde følge med til hendes Mand«. Schiønning Andersen kræve
de imidlertid at få sin obligation udleveret der og da, her skulle
ikke handles i porten.
Da det stod klart for både krigsråden og hans advokat, at de
ikke kom nogen vej med denne form for afpresning, faldt de
tilbage på deres gamle metode, nemlig at benægte, at der over
hovedet fandtes nogen obligation. Omsider tabte Schiønning
47