55 / 191
Schiønning Andersens sidste vilje
Ud mod gården lå soveværelset, der havde et dobbelt vægfast
sengeskab. Her var også bryst- og pillepanel, men væggene var
kun betrukket med lærred »mahlet i Ornamenter«. Herfra førte
en opgang til de to portkamre, hvorfra der var adgang til et
2-fags værelse på den anden side af porten. Dette rum var
knapt så luksuriøst udstyret som stuen til højre for porten.
Så snart huset var indflytningsklart, rykkede Jens Bramsen
ind med sin assistent Niels Schmidt. Forretningens kontor ind
rettedes i værelset til venstre for porten, og varelageret fandt
plads i baghuset og kælderen, hvor eksotiske dufte af te, choko
lade, kaffe, tobak og andre kolonialvarer snart bredte sig. Den
17. oktober 1764 stod, som allerede nævnt, Magdalene Sibylle
for anden gang brud, og de nygifte kunne nu tage de nye,
smukke domiciler til højre for porten i besiddelse.
Bramsens møblerede værelserne i en opulent stil, der tydeligt
gav udtryk for grossererens strålende selvtilfredshed. For en
den af trappen, der førte op til salen, stod to forgyldte konsol
borde med marmorplader, og over hver af dem hang et spejl i
forgyldt ramme med messingarme. I salen var der en kanapé og
6 »aabenryggede« stole med rødt damaskesbetræk (Abenrygget
= upolstret ryglæn). Desuden havde man fundet plads til 6
åbenryggede guldlædersstole og en ditto lænestol, et »Qvadrille-
bord« (kvadrille var et populært kortspil) og 3 teborde. På
væggene hang der et spejl i brun ramme med forgyldte sirater
og 12 kobberstik i glas og ramme, og for vinduerne var der
nedhængende kattunsgardiner med kapper. I soveværelset
finder vi - foruden sengeskabet - en topseng (himmelseng, der
er højest på midten) med grønt og hvidt uldent omhæng, 3
dragkister, et sølvskab og et egechatol. På væggene var der to
små spejle i forgyldte rammer og nogle kobberstik. Ægte
fællerne manglede ellers ikke noget, hverken af sølv, porcelæn,
dækketøj eller andet husgeråd, men på et punkt var udstyret
påfaldende magert: Foruden biblen og et opbyggeligt værk af
biskop Arentz, var der af bøger kun »20 adskillige Piecer i et
Bundt« at finde i hele lejligheden, og det kan nok støtte en
formodning om, at Bramsens ikke var folk med prætentioner i
retning af lærdom.
Dette var rammerne om de nygiftes liv, og her må man fore
stille sig Bramsen spankulerende iført sin røde kjol med fløjls
53