57 / 191
Schiønning Andersens sidste vilje
leverancerne, og den 3. november kvitterede Petersen for mod
tagelse af bankebyg, perlegryn og flensborgsk sennep med en 3
måneders veksel på 183 rdlr. og 4 skilling. I løbet af vinteren
betalte han grossereren 56 rdlr. på vekslen og 75 på obligatio
nen, men dermed var det slut. Da vekslen forfaldt, havde han
ingen penge at betale med, desuden skyldte han penge mange
andre steder, og ud på foråret blev det klart for ham, at noget
drastisk måtte gøres. Den 10. april blev butikkens varelager
bragt op til Bramsen, for at ikke Petersens andre kreditorer
skulle kunne forgribe sig på det, når han indgav konkursbegæ
ring. Det gjorde han 3 dage senere, og for at undgå at blive smidt
i gældsfængsel, søgte han tilflugt hos Bramsens gårdskarl i
Vognmagergade. Fra sit skjulested ansøgte han kongen om frit
lejde for at få tid til at stable en overenskomst med sine kredito
rer på benene, og den 23. juni blev kongebrevet udstedt.
Petersen henvendte sig nu til Bramsen for at få sine slagter
varer tilbage, men grossereren ville ikke drømme om at give
dem fra sig, før han havde fået sit tilgodehavende, somnu beløb
sigtil 285 rdlr., tilbage. Den 11.juni sendte han derfor et brev til
skifteretten, der behandlede hans bo, hvor han taler om Bram
sens »slette Forhold og underfundige Omgang imod ham«, og
truer med sagsanlæg og vidneførsel, dersom han ikke får sine
varer tilbage. Bramsen replicerede den 25., at varerne var leve
ret ham som underpant og sikkerhed for det, Petersen var ham
skyldig, og kalder ham desuden »aldeles usandfærdig og ublue«.
Efter en hel del tovtrækkeri parterne imellem, samt udskiftning
af advokater, kom retten den 10. oktober til den konklusion, at
Bramsen var berettiget til at sælge fedevarerne, og beholde det
han fik for dem, som afdrag på sit tilgodehavende. Auktionen
blev holdt den 15. december, og nedbragte Petersens gæld til
80 rdl. 2 & 14 6.
Men hermed var sagen ikke til ende. Spækhøkeren havde
nemlig den 21. maj 1769 stævnet Bramsen for Bytinget med
krav om erstatning for kødvarerne, hvis pris han generøst hav
de sat til omtrent det tredobbelte af det, de indbragte ved
auktionen. I tillæg havde han forlangt »Reparation og Erstat
ning«, så beløbet kunne rundes op til 1000 rdlr. Der udfoldede
sig i den følgende tid en livlig aktivitet med vidneførelser, hvor
beskyldninger af de særeste slags fremførtes - og benægtedes -,
55