63 / 191
Schiønning Andersens sidste vilje
uanset hvem, der havde inspireret oldingen, format kan man
ikke frakende ham!
Få år efter døde den gamle hædersmand, og blev begravet
den 27. januar 1784 i »sit nyet Begravelse udi Bredegang under
Qvindestolerne«. Dødsfaldet kom pludseligt, og der havde ikke
været tid for ham til at ordne med formaliteterne i forbindelse
med sit gavebrev. Men hans datter, som nok heller ikke var
nogen ynder af sin afdøde mands slægtninge, var ikke længe om
at realisere sin faders sidste vilje, og allerede den 3. februar blev
testamentet underskrevet, og den 20. fik det kongelig allernå-
digst konfirmation.24
Legatet bestod af pantebreve til en samlet værdi af 16000
rdlr., og fordeltes nu med 4000 rdlr. til kirken og 12.000 til
skolen. Når man lægger til, at ejendommen i Landemærket
efter forbedringerne var omkring 6000 rdlr. værd, repræsente
rede Schiønning Andersens donation til skolen mere end en
tredobling af dens kapital.
Efter faderens død flyttede Magdalene Sibylle Bramsen til
»Runde Skole«, som den kaldtes. I 1807 nedbrændte den under
englændernes bombardement, og den gamle dame blev under
dramatiske omstændigheder reddet fra flammerne af skolens
lærer, Jens Mørch.25 Efter branden flyttede hun til Slippen,
Landemærkets nuværende nr. 49, hvor også fattigskolen fandt
husly. Her døde hun den 9. juni 1824 i en alder af 87 år. Fem
dage senere fulgtes hun til familiegravstedet af skolens 10børn
- drengene klædt i sort, og pigerne i hvidt. Magdalene Sibylle
Bramsen var den sidste, der blevjordfæstet inde i selve Trinita
tis Kirke.26
61