Børnehaver eller småbørnsskoler i København
idet den kun en gang imellem brugte udtrykket »opsynsskole«
og ofte anvendte forskellige betegnelser for skoler, der ellers
forekommer identiske. Jeg har derfor måttet foretage min egen
opdeling.
Skoler, der underviste i grundfagene (læsning, skrivning og
regning) samt syning og strikning, og som var beregnet for
yngre børn, groft regnet fra alderen 4-5 år til 12 år, har jeg kaldt
»småbørnsskoler«. De var ofte for begge køn, men drenge måtte
dog ikke være ældre end otte. Skoler, i hvilke man allerede
skulle være i stand til at læse, og som underviste i religion,
sprog, samfundsfag og/eller naturfag, og som var beregnet for
ældre piger, stort set i alderen fra 7-8 år til 12 eller 14 år, har jeg
kaldt »pigeskoler«. Der er dog også en lille gruppe skoler, som
synes at dække begge typer og som trodser mine forsøg på
opdeling.
Der var 151 ansøgninger i 1815-1816 fra enkeltpersoner om
tilladelse til at drive deres egne skoler. A f disse fik de 65 tilladel
se til småbørnsskoler, 36 til pigeskoler og 20 til drengeskoler, 10
falder uden for opdelingen, og 20 fik afslag af forskellige grunde.
Det må understreges, at 65 er et minimumstal; der er et navn og en
adresse for hver af disse skoler. Jeg har en mistanke om, at der
kan have været flere skoler, men jeg ved ikke hvor mange. (Små
børnsskoler havde en tendens til at være mindre end pigeskoler,
så selv om der var flere af dem, havde de færre elever).
Det drejede sig om privatskoler, ejet og drevet med profit for
øje af enkeltpersoner, almindeligvis kvinder. Jeg har kun kend
skab til 10 mænd, som havde småbørnsskoler, men halvdelen
drev dem sammen med deres koner.
Skolerne blev næsten altid drevet fra hjemmet, hvilket er en
af grundene til, at der blev set ned på dem. De havde ikke egne
bygninger og sjældent andet udstyr end nogle basale læsebøger.
Men ifølge rapporterne fra de besøg, som skolekommissionerne
havde aflagt for at vurdere ansøgninger, havde disse kvinder
ofte et særligt værelse (undertiden endda flere), hvor børnene
blev undervist. Giertrud Christine Busck havde 60 børn i sin
skole i 1821, 21 piger og 39 drenge. De blev undervist i fem
klasser, (to for piger og tre for drenge) i to værelser på hen
holdsvis tre og fire fag.3
Småbørnsskolerne var små. Henved halvdelen af skolerne
65




