65 / 191
»Børnehaver« eller småbørnsskoler
i København i begyndelsen af 1800-tallet
A f Carol Gold
,
oversatfra engelsk af Hans Kofoed
Det mest bemærkelsesværdige ved »børnehaver« eller små
børnsskoler i København i begyndelsen af 1800-tallet er, at de
eksisterede, d.v.s. at der var steder, der tog sig af små børn,
passede på dem og holdt dem væk fra gaderne og samtidig
bibragte dem elementære kundskaber. De fandtes alle vegne, og
vi finder nok aldrig ud af præcis, hvor mange der var.
Direktionen for Almue- og Borgerskolevæsenet i Kjøben-
havn opgiver i 1815 det samlede antal af børn i den skole
pligtige alder til 11.737. Med et befolkningstal på 100.000
forekommer dette tal mig lavt, men det er det eneste, der kan
fremskaffes og jeg tror, at den følgende fordeling alligevel er
nøjagtig.
A f disse 11.737 børn gik 58% i en eller anden form for skole,
langt overvejende i private skoler (71%).1Jeg vil antage, at ca.
40%af eleverne i private skoler gik i småbørnsskoler, d.v.s. 28%af
alle skolesøgende børn i 1815.
Skønt alle vidste, at sådanne skoler fandtes, blev deres eksi
stens officielt ignoreret eller beklaget. En beretning fra Trinita
tis sogn i 1790 om antallet af skoler i sognet konkluderer, at
»nogle forældre sætter deres børn til en eller anden fattig jom
fru for at læse og stave i en bog«,2men at disse næppe kan
regnes som »skoler«.
Senere historikere har videreført den nedsættende tone. De
bruger navne som »pogeskoler« og »fruentimmerskoler« og an
tyder, at der undervistes i lidet eller intet, og giver således
undervisningens almindelige tilstand et dårligt skudsmål. Set
med en arbejdende 1990’er moders øjne sætter en undersøgel
se af, hvad disse skoler ivirkeligheden var, og hvad deres kvinde-
63