66 / 191
Carol Gold
lige ledere udrettede, dem i et mere positivt lys - det var dati
dens børnehaver eller dagplejehjem.
11814 indførte Danmark tvungen undervisning for alle børn,
piger såvel som drenge, fra 6 til 13 år eller til de kunne bevise, at
de besad de krævede kundskaber.
§ 42 og 43 i Reglement for Almue- og Borgerskolevæsenet i
Kjøbenhavn (1814) omtaler »en særskilt slags skoler«, benævnt
»opsynsskolerne«. Disse skoler, der var beregnet for børn under
seks år, »ikke så meget for at undervises som for at være under
opsyn, når forældrene ikke, formedelst dagarbejde eller anden
årsag, kunne selv have dem under øjne, have vel nærmest til
hensigt, at sådanne børn kunne afholdes fra gadeløben, og at
forældre, når de er hindrede fra at passe små børn, kunne have
et sted, hvor de kan hensætte dem og være forvissede om, at de
har godt tilsyn, men børnene må dog også her undervises på en
legende og umærkelig måde .. nævne- og taleøvelser ... at tælle
og kende bogstaver og ved lette moralske fortællinger vænnes
til at gøre forskel på godt og ondt«. (Det lyder næsten fuldstæn
dig som den dagplejeinstitution, mit barn gik i fra det var 1V
2
til
572
år). Kommissionen til de danske skolers bedre Indretning,
almindeligvis kaldet Den store skolekommission, der udarbej
dede skoleloven af 1814, mente, at disse skoler »kunne betros
aldrende fruentimmer, når de dertil er skikkede og villigen lader
sig instruere«.
Da den københavnske skoledirektion sloges med planerne
om oprettelse af et skolesystem, der stemte overens med den
nye lovgivning om tvungen undervisning, besluttede den at
registrere og gennemgå de allerede eksisterende skoler.
Enhver, der drev en eller anden form for skole, skulle ansøge
om en ny bevilling. Ansøgningerne strømmede ind i 1815-16,
blev gennemgået af sognenes skolekommissioner og derpå
sædvanligvis godkendt af Skoledirektionen; Disse bevillings
ansøgninger er hovedkilden til denne artikel.
Selv om definitionen af »opsynsskoler« var ganske præcis i
det københavnske skolereglement, var virkeligheden mere broget.
Skolerne gik ofte ud over de begrænsninger, lovgivningen
havde fastsat, og kunne skifte karakter, efterhånden som tiden
gik. For at gøre forvirringen fuldkommen var Skoledirektionen
ikke konsekvent i sin sprogbrug med hensyn til skolebevillinger,
64