51 / 191
Schiønning Andersens sidste vilje
ansøgt skifteretten om at få beløbet udbetalt af boet. Det kunne
dog ikke lade sig gøre, så han måtte pænt punge ud med beløbet
plus et års rente, tilsammen 5250 rdlr.
I sagen mod de andre kreditorer angående den tvivlsomme
obligation agerede Schiønning Andersen nu sin egen sagfører.
Parterne indsendte talrige vidtløftige indlæg, og i et af dem
skrev bryggeren om sin noget selvmodsigende opførsel den
skæbnesvangre 19. september 1760 blandt andet:
Krigsraad Gerdes havde stedse lovet mig Forsikring, og var gaaet bort uden
at han først talte med mig. Saa at om jeg, uden at regardere hvad mig er
spurgt om i det Intervallum, Fallitdeclarationen kan være omtalt og læst,
kan have svaret, som man siger jeg har svaret, saa releverer det aldeeles intet,
i Betragtning af at da jeg recillogerede mig og bragte Ret i Erfaring hvad det
var, der mentes med Tiltalen til mig, sagde jeg strax, at jeg vidste den maatte
være til. Mon jeg da, fordi jeg stando pede ikke strax kunne svare, om den var
til eller ikke, skulde have tabt min Ret? Jeg paastaaer uforgribeligt Nej!
Dommerne var dog af en anden mening. Den 20. august blev
obligationen erklæret ulovlig, og med de 5250 rdlr., som han
havde betalt, blev han henvist til en plads i køen blandt boets
andre kreditorer.
Det videre forløb i behandlingen af Andreas Gerdes fallitbo
skal ikke nærmere omtales her. Blot skal nævnes, at den utræt
telige Ægidius Jacobsen så sent som i 1770 med et sagsanlæg
forsøgte at få Schiønning Andersen totalt slettet af kredito
rernes liste, men det mislykkedes. Interimsopgørelsen fastsatte
i 1773 bryggerens fordring med 13 år og 50 dages rente til
8288 rdl. 2 $ V
2
6 i betaling. Den endelige boopgørelse forelå
først i 1777, da han modtog yderligere 406 rdl. 5 &12V2 6, men
på det tidspunkt var den gamle mand for længst indviklet i
mindst lige så komplicerede problemer som hans
anden
sviger
søn havde nedkaldt over hans og Magdalene Sibylles hoveder.
Herom senere.
I sin tid, da Schiønning Andersen havde besluttet sig til at
tilbringe sin enlige alderdom i det smalle sidehus bag planke
værket i Rosenborggade, havde han glemt at tage misteltenen i
ed. Lidet kunne han dengang ane, hvad fremtiden skjulte i sit
skød for ham, og det viste sig da også hurtigt, efter hans datter
var flyttet hertil, at hun ikke var tilfreds med de omgivelser, der
49