Previous Page  46 / 191 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 46 / 191 Next Page
Page Background

RolfDahl

De 32 Mænd nød nok på denne tid mere anseelse, end de

havde reel magt. En væsentlig del af deres arbejde bestod i at

kontrollere magistratens virksomhed og i at efterse forskellige

kommunale regnskaber, og det var da også som medrevisor af

»Kirckeværgerne for Hellig Geistes Kircken, Deres aflagde

Regnskaber« for 1762, at Schiønning Andersen første gang

trådte frem i de forreste rækker i forsamlingen. I de følgende år

ses han hyppigt blandt revisorerne, således var han i 1767 og

1769 med til at strø sand på Helligåndskirkens begravelses­

regnskab og stolestaderegnskab. Selv førte han dog højst kriti­

ske revisionskommentarer i pennen til regnskabet for stadens

brændemagasin både i 1767 og året efter.

Schiønning Andersen var avanceret til nr. 11 blandt forsam­

lingens medlemmer, da Struensee opløste den i 1771. Kort

forinden var han blevet udnævnt til kommitteret for renova­

tionskassen, men da forsamlingen efter Struensees fald atter

mødtes og ytrede ønske om, at »icke Smiger og offentlige Freds-

forstørrere maa faae Adgang og afvende Kongens Hjerte fra sit

troe Borgerskab«, var bryggeren ikke til stede. Han nedlagde nu

sit hverv og yngre kræfter overtog efter ham.

Et år efter at Schiønning Andersen og Anne Lisbeth Reimerts

bryllup var blevet fejret i Frederiksborggade, blev Magdalene

Sibylle født. Hun blev døbt i Trinitatis Kirke den 14. juni 1737,

men allerede den 26. august året efter mistede hun sin moder

og lille Lene og hendes fader kom hurtigt til at knytte sig nært til

hinanden. At bryggeren havde tabt sit hjerte til sin datter

skinner igennem ved utallige af hans handlinger senere i livet,

og hun - i lighed med så mange andre døtre med en stærk

faderbinding - røber sig ved sine valg a f ægtemænd: de var

begge henved 20 år ældre end hende selv.

Den første af hendes udkårne var krigsråd Gerdes, brygger og

købmand. Efter at de to var smedet i hymens lænker den 29.

marts 1758, må den alderstegne brygger have følt, at der var

blevet for stille i de store stuer i Frederiksborggade, og tanken

på at sælge bryggeriet og flytte til ydmygere omgivelser slog rod

i ham. Hans øjne faldt naturligt nok på Rosenborggades nuvæ­

rende nr. 5, som året før på tvangsauktion var blevet overtaget

af panthaveren, »Enkekassen for adskillige Stænder«,7og nu var

44