RolfDahl
De 32 Mænd nød nok på denne tid mere anseelse, end de
havde reel magt. En væsentlig del af deres arbejde bestod i at
kontrollere magistratens virksomhed og i at efterse forskellige
kommunale regnskaber, og det var da også som medrevisor af
»Kirckeværgerne for Hellig Geistes Kircken, Deres aflagde
Regnskaber« for 1762, at Schiønning Andersen første gang
trådte frem i de forreste rækker i forsamlingen. I de følgende år
ses han hyppigt blandt revisorerne, således var han i 1767 og
1769 med til at strø sand på Helligåndskirkens begravelses
regnskab og stolestaderegnskab. Selv førte han dog højst kriti
ske revisionskommentarer i pennen til regnskabet for stadens
brændemagasin både i 1767 og året efter.
Schiønning Andersen var avanceret til nr. 11 blandt forsam
lingens medlemmer, da Struensee opløste den i 1771. Kort
forinden var han blevet udnævnt til kommitteret for renova
tionskassen, men da forsamlingen efter Struensees fald atter
mødtes og ytrede ønske om, at »icke Smiger og offentlige Freds-
forstørrere maa faae Adgang og afvende Kongens Hjerte fra sit
troe Borgerskab«, var bryggeren ikke til stede. Han nedlagde nu
sit hverv og yngre kræfter overtog efter ham.
Et år efter at Schiønning Andersen og Anne Lisbeth Reimerts
bryllup var blevet fejret i Frederiksborggade, blev Magdalene
Sibylle født. Hun blev døbt i Trinitatis Kirke den 14. juni 1737,
men allerede den 26. august året efter mistede hun sin moder
og lille Lene og hendes fader kom hurtigt til at knytte sig nært til
hinanden. At bryggeren havde tabt sit hjerte til sin datter
skinner igennem ved utallige af hans handlinger senere i livet,
og hun - i lighed med så mange andre døtre med en stærk
faderbinding - røber sig ved sine valg a f ægtemænd: de var
begge henved 20 år ældre end hende selv.
Den første af hendes udkårne var krigsråd Gerdes, brygger og
købmand. Efter at de to var smedet i hymens lænker den 29.
marts 1758, må den alderstegne brygger have følt, at der var
blevet for stille i de store stuer i Frederiksborggade, og tanken
på at sælge bryggeriet og flytte til ydmygere omgivelser slog rod
i ham. Hans øjne faldt naturligt nok på Rosenborggades nuvæ
rende nr. 5, som året før på tvangsauktion var blevet overtaget
af panthaveren, »Enkekassen for adskillige Stænder«,7og nu var
44




